En ikke ambitiøs hyggelig fisketur
- Detaljer
I går aftes besøgte vi min ældste storebror og familie på gården Engdal. Engdal er mit barndomshjem som min bror har overtaget for mere end 20 år siden. Engdal er et fantastisk sted med skov, sø og mose liggende lige ved ejendommen. Inden aftensmaden smuttede vi ned til søen og kastede lidt med fiskestænger. Det var en ganske kort ikke ambitiøs hurtig fisketur, hvor Arthur Emil sov i barnevognen ved søbredden, imens vi fiskede. Vi øver os i at komme ud og fiske selvom vi har en lille dreng på kun 5 måneder og målet er i sig selv nu, at vi bare skal have haft en hyggelig stund i naturen.
Martin havde taget sin fluestang med for at øve sig i at kaste med den. Det er en del år siden, at han sidst havde fiske med fluestang, så han ville bare træne lidt for sjov. Han startede dog med at fange en fin lille gedde og derefter en aborre. Jeg forsøgte mig først med en ????? (popper siger Martin den hedder) som skal ligne en dårlig/dødende fiske i vandoverfladen, men fik desværre ikke huk af den store gedde som jeg ellers ønskede. Derefter skiftede jeg til en lille spinner og i første kast fangede jeg en pæn størrelse aborre. Jeg fangede fire aborre i alt og det var helt perfekt!
Det var rigtig hyggeligt at være på en ikke ambitiøs fisketur, hvor der mest var fokus på stilheden og skønheden af naturen som vi stod der i den lune danske sommeraften med små byger drivende ind over os. Det kan varmt anbefales!
/ B
Kort vandrerundtur i Allindelille Fredskov
- Detaljer
Vi har holdt det meste af vores sommerferie herhjemme i Brønshøj og taget på småture ud herfra. Det har vi nydt rigtigt meget og det er måske også det mest ideelle med en lille dreng på 5 måneder. En af de ture, som vi har været på, var en kort vandrerundtur i Allindelille Fredskov. Allindelille Fredskov ligger lidt nord for Ringsted og er en botanisk perle med sjældne planter. Jeg kendte ikke til denne lille skov før end, at jeg læste om den i bogen Vandrerundtur i Danmark. Martin kendte godt til den og havde været der engang på feltkursus under sin biologiuddannelse, hvilket altså må være en del år siden!
Skoven er særlig, fordi den ligger på en stor flade af skrivekridt, hvorfor der specielt vokser kalkelskende plantearter. Vi så dog ingen af de specielle plantearter, men vi var også på en lidt kortere rute, hvor vi ikke kom ud på det våde moseområde. Det er ikke sikkert, at vi havde set nogle alligevel, fordi vi var her på et lidt sent tidspunkt på året, desværre. Næste år ynder jeg, at vi kommer til Allindelille Fredskov om foråret og tidlig sommer, hvor jeg har læst mig til, at chancerne er bedst for at se f.eks. hulkravet kodriver, blågrøn star og blå anemone, blåtoppet kohvede, druemunke og pile-alant samt orkidéer. Vi vil meget gerne se orkidéer som ægbladet fliglæbe og flueblomst. Selvom vi ikke så nogle af de specielle plantearter for stedet, så så vi hvordan bøgetræerne havde gullige blade og ikke var sprudlende i vækst. Det skyldes det sjove fænomen, at når bøgen vokser på kalkholdig jord, så forhindrer det træerne i at optage jern og mangan (som optages bedst ved lavere pH-forhold i jorden). Jern og mangan er nødvendig for at træet bygger klorofyl (grønkorn) i bladene og det er klorofyl, der farver bladene grønne. Når der ikke er klorofyl til at farve bladene grønne, så kommer de altså til at fremstå gule i stedet for.
Vi startede ved parkeringspladsen og gik ad vejen mod højre, der førte os igennem Bøgebjerg, hvor vi mødte to små shetlandsponyer i den indhegnede del af skoven. De var utroligt søde og nysgerrige - Lyra, vores hund, var meget populær hos den ene pony, mens hun var en smule mere skeptisk. Da vejen delte sig i to gik vi mod venstre og igen mod venstre for at komme forbi huset ved Thomas Park. Her brugte vi en del tid på at sidde og nyde insekternes summen og skifte en ble. Martin tog en masse billeder af humlebier og sommerfugle. Der var en masse smukke blomster som virkelig tiltrak insekterne og så ramte vi lige et dejligt varmt og solrigt tidspunkt på dagen, hvor der var liv på engen. Tilbage mod bilen kom vi forbi sommerfugleengen, som havde endnu flere sommerfugle. Vi er ikke vildt skarpe i navnene på sommerfuglene, andet end de helt normale. Det samme gør sig gældende med humlebier, men dem er vi blevet meget fascineret af de seneste år efter at have læst Humlen ved det hele og Summen over engen af Dave Goulson, så vi øver os på de forskellige arter.
Jeg synes, det var et super fint sted at besøge. Der var nem parkering og skoven var ikke overrendt med en masse andre mennesker. Stierne var brede og nemme at gå på, men hvis man vil kan man gå af mindre stier også. Det er vigtigt at forblive på stierne og ikke vade rundt over det hele og forstyrre og træde på planterne. Tænkt sig, hvis man kom til at træde på en flueblomst, der så gik hen og døde.
/ B