DIY Julekrans
- Detaljer
Jeg er så småt ved at komme i julestemning og jeg føler i hvert fald, at det er på tide at pynte lidt op udenfor og gøre det lidt hyggeligt. Det er ekstra vigtigt med lidt hyggeligt i haven i denne nu mørkere og mørkere tid. Samtidig med så elsker jeg at være kreativ og bruge ting fra naturen. Så her den anden dag, bandt jeg en krans til at hænge ude vedsiden af vores dør.
Til kransen brugte jeg en forbundet krans med falske røde bær, købt i Søstrene Grene, samt salvie og rosmarin fra haven. Vi har to kæmpestore rosmarin i haven og en overdimensioneret salvieplante, så jeg synes, at det kunne være sjovt at lave en anerledes krans med krydderurter. Samtidig med, så ser jeg heller ingen grund til at gå i Netto for at købe gran, når man kan bruge hvad man har i haven. Jeg brugte helt almindelig blomstertråd til at snøre grenene af rosmarin og salvie fast med. Det var et fint lille projekt som kun tog en 30 minutters tid med en lille tur i haven.
/ B
Julestjerne
- Detaljer
Sidste år købte vi en lillebitte julestjerne med en enkelt blomst til 20 kr. Egentlig ville vi have købt en større, men så kom vi får langt end i december og så fandt vi ikke nogen og endte derfor med den lille julestjerne. Efter jul plejer man jo som regel at smide blomsterne ud, men det er vi ikke tilhængere af her i huset, så vi gemte den. Vi ompottede den ikke og den fik sådan set bare lov til at stå og passe sig selv. Pludseligt i foråret fik den lille plante travlt og blev større og større.
Den er selvfølgelig blevet ompottet nu, fordi vi synes det er lidt sjovt. Martin gik ind og læste om, at det ikke er muligt at få julestjernerne til at blomstre igen, fordi det kræver helt specifikke lysforhold og døgnrytme. Julestjerner skal altså have omkring 12-14 timers mørke i døgnet i en længere periode imens de danner de røde blade i toppen som er selve blomsten. Vi har haft vores til at stå i soveværelset, hvor gardinet er oppe i løbet af dagen, men nede om natten. Det har tilsyneladende været nok for denne plante og den har nu sat røde blade og er ved at lave de klassiske røde julestjerner vi kender. I år kommer den med fire blomster i alt og vi sparer de 80 kr en stor julestjerne normalt koster. Vi vil selvfølgelig se om vi kan holde liv i den og få den til at sætte blomster til julene fremover. Det er teknisk set et træ, så vi får se, hvor længe det kan være i en almindelig potte.
/ B
Løgbomber eller blomsterbomber
- Detaljer
I weekenden var der fint vejr og vi kastede os ud i et nyt projekt i haven, som vi håber giver smukke blomster fra forår og indtil efterår næste år. Vi lavede løgbomber eller blomsterbomber i to zinkbaljer. Zinkbaljerne var i år brugt til lidt af hvert af blandet krydderurter og blomster, og Martin var ikke tilfreds! Da han foreslog at bruge zinkbaljerne til løgbomber var jeg helt med på idéen og det bliver spændende at se om vi har fået konstrueret dem rigtigt med dybderne og med de forskellige typer af løg. Vi har planlagt det sådan, at der var tidlige løg blomster (sættes øverst), sommerløg (sættes i midten) og sene løg (sættes længst nede). Imellem hvert lag kom vi godt med jord, lidt hønsemøg og hjemmelavet kompost fra vores overfyldte kompostspand. Det er vigtigt at potterne med løgene ikke bliver alt for våde, fordi så vil løgene rådne. Ligeledes er det bedst, hvis løgene ikke røre hinanden, men står med cirka 1 cm afstand og heller ikke røre kanten af potten. Hvis alt går vel, så håber vi, at vi i mange år fremover har flotte blomstrende zinkbaljer uden, at vi behøver røre en finger. Hvis man gerne vil gemme løgbomberne, så skal man lade blomster dø helt ned, så de har fået samlet kræfter til at blomster igen året efter.
Her er en oversigt over, hvilke løg vi brugte og i hvilken dybde de blev sat:
Tidlig
Påskeliljer - Lieke
Påskeliljer - King alfred
Krokus - Crocus sativus
Sommer
Tulipaner - Single late mixed
Iris - Iris harmony reticulata
Sensommer
Prydløg - Summer drummer
Af erfaring satte jeg løgene i klynger af en to-tre stykker, så der ikke kommer enkelt stående blomster op. Det ved jeg nemlig ser temmelig fjollet ud, fordi det har jeg haft gjort i et andet bed. Det har resulteret i, at bedet bare ikke rigtig er harmonisk, men meget kaotisk at se på. Jeg må håbe, at løgene, sætter flere løg og de på sigt kommer med flere blomster i klynge og ikke bare hist og her en enkelt blomst og så skal det bed også nok blive fint.
/ B
Fisketur til Ørsted Ørredvand
- Detaljer
For et par weekender siden var vi med Martins familie på fisketur til Ørsted Ørredvand (https://fisk-golf.dk). Martins lillebror, David, fik en fisketur af alle i fødselsdagsgave. Egentlig skulle vi have været afsted i midten af juli måned, men grundet fiskesygdommen Infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN), aflyste vi turen i første omgang. Reglen var nemlig dengang, at man skulle låne udstyr på stedet og vi synes altså bare, at der er noget fedt ved at bruge sit eget udstyr fremfor andres. Fiskeriet her i september er også bedre end i de varmere sommermåneder, så det passede os egentlig fint nok at flytte turen.
Martins far havde lejet hytter til os med terrasse helt nede ved vandkanten, så det var meget luksus i forhold til, at vi jo har vores lille søn på knap 7 måneder med. Det er jo ikke mange gange, at vi har været på længerevarende fisketure med Arthur Emil, så vi måtte prøve lidt forskelligt praktisk af med ham. Vi havde f.eks. taget hans weekend seng med som vi kunne bruge som udendørs kravlegård. Det var ret smart og han ville gerne ligge en tid deri og kigge på os som fiskede. Ellers skiftede vi sådan lidt med at underholde ham på et tæppe med legetøj, når han ikke sov lur og her var øvelsen at nyde at være afsted sammen og kigge på de andre som fiskede i stedet for at ærgre sig alt for meget over, at man ikke selv kunne fiske, fordi man skulle være sammen med ham. Hen imod aftenen ville han gerne bare hygge og hænge på mig, så der tog jeg ham i min bæresele og fiskede med ham, mens han sad i den. Der skulle en del sang og små dansetrin til for, at han ikke kedede sig for meget, men det gik faktisk ganske godt. Vi fangede ingenting, men vi hyggede os.
Den store fanger i løbet af dagen blev David som faktisk fangede en del regnbueørreder, mens Martin fangede en enkelt skalle som han ville bruge til at fiske efter stør. Han fangede dog aldrig en stør eller en ørred, så han var en smule mut i det, da vi skulle hjem. Vi overnattede i hytten ved vandet og fiskede videre dagen efter. Her var jeg så heldig at fange en regnbueørred på 1.460 kg og det hjalp da gevaldigt på fiskehumøret. Vi fik et par ørreder med hjem som jeg rensede, fileterede herhjemme og lagde i fryseren.
Alt i alt en virkelig fin og hyggelig tur! Det kan anbefales at tage til Ørsted Ørrevand. Det er jo ikke vild natur, men hvis man gerne ville fiske efter ørred i Danmark, så er det vist bare de vilkår vi har, at arbejde med.
/ B
Fuglekikkeri på Vejlerne
- Detaljer
Da vi var i Jylland på sommerferie for lidt tid siden, besøgte vi Vejlerne sammen med min far. Min far har engang i 80'erne været leder for feltstationen på Vejlerne og har derfor et stort kendskab til områdets tilblivelse samt fugle, der enten trækker igennem området eller bliver og yngler. En "vejle" er i oprindelsens forstand et lavvandet vådområde. I Nordjylland er der et området kaldet Vejlerne og her er op til flere vejler, altså lavvandede vådområder. Nogle af disse vådområder er faktisk kunstigt lavet og ikke af helt naturlig oprindelse. I sin tid forsøgte man at skabe mere landbrugsjord ved at inddæmme og afvande fjordarme, f.eks. som vi kender det var Lammefjorden på Sjælland. I 1864, da Danmark mistede store dele af Sønderjylland, så var der et ordsprog som hed Hvad ud af tabes skal indad vindes! Og det betød faktisk, at man måtte finde nyt landbrugsjord eftersom vi mistede så meget til tyskerne.
Vi kørte af ???? vejen som blev lavet for at folk havde en hurtig rute til Fjerritslev og nordpå. Hastighedsbegrænsningen er 90 km/t og der var lidt for mange lastbiler. Der er bygget et meget fint stråtæktehus med lille udstilling, fuglekiggerskjul og toilet på denne strækning som er et fint sted at starte. Her kan man også finde en folder med kort over Vejlerne, fuglekiggertårne mv. Stråtæktehuset ligger et virkelig fint sted med den store Bygholm Vejle på den ene side af dæmningen/vejen og fjorden på den anden side af vejen. Omkring her blev farten sænket til 70 km/t, men det er alligevel noget forstyrrende med denne vej. Min far fortalte om dengang han i sin tid startede med at komme på Vejlerne, så var det en smal dæmning med to jordede hjulspor. Jeg kan kun drømme mig tilbage, hvor endnu mere smukt og fredfyldt dette sted må have været. I stråtæktehusets fuglekiggerskjul så vi omkring 40-50 skestorke hvile sig ikke langt ude, men dog kun muligt at genkende som skestorke med kikkerten. Det er første gang, at vi har set så mange skestorke. Skestorkene er ved at være veletablerede på Vejlerne og derfor stiger de i antal fra år til år. Udover skestorke så vi skarv og ænder af forskellige arter. Ved fuglekiggerskjulet fløj en masse svaler tæt omkring, fordi de havde redder over tagudhængene.
Herefter kørte vi videre til Vesløs, der er en lille by tæt ved Vejlerne. Her smuttede jeg hurtigt ind og købte starbucks islatte, brød og pølser som blev suppleret med lidt dyppelse som jeg havde med hjemmefra. Vi ville gøre det nemt for os selv, så vi kom ud og kunne fokusere kun på hyggen og ikke lave en gourmetmiddag. Min bror, Kristian, har nemlig et stykke jord med jagthytte lige bagved Vesløs, så her kørte vi ud, tændte et bål og grillede ristede hotdogs til frokost. Det var i sin tid min fars jord og jagthytte som han købte tilbage i 1963. En del af jorden var landbrugsjord, men min far fik fat i kort over dræningen og ødelagde drænrørene, så der igen kom tre lavvandede damme på jorden. En del af jorden, hvor dammene er, er i dag afgræsset af kreatur, mens den del hvor hytten ligger er mere eller mindre blandet skov. Det er på dette stykke jord, at jeg har været på jagt en del gange for mange år siden. Engang skød jeg efter en gås, men fik den ikke. De fleste aftener havde jeg bare en dejlig aften i rørene sammen med hunden, mens solen gik ned og fugle fløj. Her brugte vi så et par stille timer på at spise, høre historier fra gamle dage omkring Vesløs og Vejlerne alt imens Arthur Emil fik en god lur efter en masse kravlen rundt på skovbunden.
Vi kørte herfra videre til Lunde fjord. Og Kærup ??? fuglekiggertårn. Ved første øjekast så vi ikke nogle specielle fugle, men Martin var god og spottede til sidste et par sølvhejre. Sølvhejrene havde formodentlig yngleplads ved den lille brugt. Desværre var der ingen traner som vi ellers havde håbet lidt på. Det var allerede blevet temmelig sent på dagen, så vi måtte vende snuden sydpå igen fordi ellers ville det blive for sent for Arthur Emil at komme hjem. Vi glæder os til, at vi en anden gang skal udforske andre dele af Vejlerne. Muligvis vil vi også forsøge, at komme afsted mens der er nogle fugle, der trækker forbi området.