user_mobilelogo

 I slutningen af august måned sidste år (2020) vendte vi atter snuden mod Danmark efter knap 2 år på Diskoøen i Grønland. Det var meget vemodigt at forlade vores nye hjem for at sætte kurs mod Brønshøj og et lillebitte frimærke af en have. Vi oplevede så meget fantastisk på Diskoøen ved at bo så afsides, side om side med den store vilde natur, hvor vi kunne følge årets gang fra vores vinduer på allertætteste hold. Derudover fik vi også venner og bekendte i den lille by som vi savner - i Qeqetarsuaq kommer man nemlig hinanden ved, også fordi der ikke er mange mennesker. Det er nemt lige at stoppe forbi Hotel Disko (https://hoteldiskoisland.com/da/), dengang bestyret af vores gode venner, til en kaffe, snak eller evt. hjælpe med lidt børnepasning.

I efteråret nåede vi til Danmark, mens der stadig var en smule sommerfornemmelser. Det var faktisk ret så skønt, da sommeren i Grønland jo havde været kold og våd. Vi skyndte os i haven for at rode lidt rundt mellem planter og ukrudt. Det skal nemlig siges, at vi i løbet af tiden i Grønland havde en del have-abstinenser! Og selvom haven her i Brønhøj er for lille til os, så er det alligevel dejligt at have noget jord at rode rundt i og se planterne trives og gro. Det er da også lykkedes os at få nogle af alle chiliplanterne fra Diskoøen med tilbage til Danmark og det bliver spændende at se, hvordan de klarer sig her. I Grønland trivedes de ud over alt forventning nemlig. 


Arthur Emil Hnder THUMB

 

Et eventyr slutter, men et andet begynder! Vi var nemlig to som tog afsted til Grønland, men vi var næsten tre, der vendte tilbage til Danmark derfra. Den 22. februar blev vi nemlig forældre for første gang til et lille ønskebarn. Vores lille dreng er så dejlig. Vi må ikke glemme, at der i Danmark også var Lyra, vores bernersennen hund, som ventede på os. Glæden var stor da vi blev samlet i Brønshøj og nu kan vi faktisk ikke forestille os et hjem uden hun er her. Hun var klart et lyspunkt i tiden efter vi kom tilbage til Danmark. Vi glæder os til alle de nye eventyr som vores lille søn skal med på sammen med os og Lyra. 

/ B


 

Det er efterhånden ved at være længe siden, at der er kommet en update på mit PhD projekt og med god grund.

Den oprindelig plan for vinteropvarmningensforsøget var, at det skulle udføres i vinteren 2020 i aprilmåned, mens vi stadig var bosiddende på Diskoøen. Desværre forhindrede den globale corona-epidemi os i dette og det blev aflyst. Næstefter blev planen, at det skulle udføres i vinteren 2021, men lykkelige omstændigheder gjorde, at det igen måtte udskydes, fordi Martin og jeg skulle være forældre for første gang. Jeg havde ellers modet til at tage på feltarbejde med en 1-2 måneders baby i starten, men som tiden gik kunne jeg også mærke, at det bedste nok ville være at få en pause fra arbejde/PhDog bare nyde, at vi skulle være forældre. Set i bakspejlet, så havde det uanset, hvordan vi havde tilrettelagt det alligevel blevet aflyst denne vinter grundet corona, der stadig driller, hvor frit man kan rejse ind og ud af Grønland.

Som det ser ud nu, så tages hele delen med en vinteropvarmning faktisk ud af mit PhD projekt. Dog ser det ud til, at det kan laves af et andet projekt og jeg dermed kan være med til at udføre opvarmningen - og det ville glædelig meget. I virkeligheden gør det mit projekt mere simpel og det er rart på den ene side - på den anden side er det jo lidt mere kedeligt. Nu må vi se, hvad der sker. Det næste lille års tid skal jeg i hvert fald bare lave mindst muligt arbejde og være sammen med min lille familie på tre og Lyra.

/ B


 

Fog THUMB

Dette indlæg har været lidt længere tids undervejs, fordi vi har skullet komme os ovenpå en knap så sjov oplevelse samt træls dage efterfølgende. Her en måned efter affæren er det hele kommet lidt på afstand og vi kan nu berette om vores anden tur rundt om Diskoøen. 

Egentlig skulle vi have været afsted på turen i maj måned, men pga. Aasiaat værft skete dette ikke. Vi afleverede Porsild (vores forskningsskib) på Aasiaat værft i oktober sidste år med en liste over ting som skulle ordnes og repareres. Desværre levede værftet endnu engang ikke op til ordentlig pleje og service af Porsild, hvorfor vi først kunne hente skibet hjem til Qeqertarsuaq i juni. Jaja, der har jo selvfølgelig været coronavirus, men Grønland har været minimalt påvirket af det og Porsild har været på værft i mange måneder uden coronavirus, hvor bestilling af diverse til skibet kunne være indkøbt!  

Endelig kom vi så afsted i midt juni og det var så dejligt! Martin havde trippet længe for denne tur, fordi den hvert år foretages i maj og er en del af et langtids monitorerings-program, så det er lidt vigtigt at prøverne tages samme tidspunkt på året - hvert år. Vi fik indrettet os godt på Porsild i kabyssen og lagt an til en rigtig hyggelig tur. Den første dag vi sejlede ud havde vi okay fint vejr. Diskoøen lå i tåge og det var ikke muligt at se toppen af bjergene, men vandet var fladt og humøret højt. Vi fik klaret de tre stationer på vestkysten, mens dagens højdepunkt var en tur til en fuglekoloni. Vi sejlede stille og forsigtigt i slæbejollen ind til en lille klippeø, der lå udfor kysten. Da vi nærmede os fløj en masse måger gale op i luften og skreg, mens de cirkulerede omkring øen. Vi fandt et lavere sted på klippeøen og gik i land på de hvide tilklattede klipper. Forsigtigt gik vi lidt omkring og så små fine reder med æg og andre med små søde mågeunger i deres grå og sortprikkede fluffy dundragter. Nogle blev selvfølgelig bange og vraltede afsted på de små klodsede ben. Mågerne havde ligesom overtaget et bestemt sted af øen, men der var også plads til en lille flok skarver på øen. Ved skarvkolonien herskede en anden form for nuttethed! Skarvrederne lå lagt ud mod kanten og var ophøjet majestætisk, bygget af lort og grene. Tydeligt at se, hvordan skarvlort er giftigt, fordi her var et sted, hvor mos og andet smågrønt var visnet væk. Skarvungerne har et helt andet udtryk ind mågeungerne og kan nærmest bedst beskrives som små nøgne dragelignende væsner som de lå der i rederne. Dog utroligt fascinerende at få lov at se på tæt afstand. Vi var ikke længe på øen, fordi vi ville skåne ungerne og æggene, så forældrene hurtigt kunne vende tilbage til rederne. Da vi gik tilbage i jollen indfandt fuglene sig hurtigt på deres sædvanlige pladser og der herskede igen ro og fred på deres klippeø. Om aftenen lagde vi Porsild ind i Nordfjord, besøgte en gammel fangsthytte og gik derefter til køjs.

Chick THUMB

De næste dage var faktisk temmelig kedelige. Vandet var helt fladt, hvilket var dejligt, men der var også en tæt tæt tåge, så vi ingenting kunne se. Vi sejlede blot efter koordinaterne og de næste indsamlingsstationer. Vi hyggede os dog fint ombord på skibet.  

På tredje-dagen aftalte vi, at vi alle gerne ville til Ilulissat for at shoppe lidt frisk grønt og spise på restaurant. Vi ankom til Ilulissat om eftermiddagen og aftalte med skipperen samt de to matroser, at de kunne begynde at sejle hjem med Qeqertarsuaq om natten kl. 03.00, så vi kunne tage de sidste tre stationer og nå hjem til skipperens barnebarns dåb som var blevet rykket til dagen efter kl 13.00. Umiddelbart er vi ikke vilde med at vende op og ned på dag og nat, men ville jo rigtig gerne hjælpe så han kunne komme hjem til dåben. Yderligere var Martin meget klar i sin udmelding om, at hvis vi skulle sejle om natten, så skulle de ikke gå i byen og drikke øl, men være friske til at sejle i tæt tåge forbi Isfjordens udmunding med masser af isbjerge. Det var de alle tre helt med på og vi gik derefter ud for at spise. Vi spiste lækker thai-mad på café og gik tidligt i seng, så vi kunne være klar til nattens og morgenens indsamlinger. Kl. cirka 22.00 bliver vi dog vækket ved, at en alarm går i gang ombord Porsild. De  konstante høje biplyde kunne vi selvfølgelig ikke sove for og vi kunne heller ikke finde ud af at slukke for alarmen. Vi forsøger at ringe til skipperen, men han svarer ikke og til sidst får vi endelig fat i en af matroserne. Det var tydeligt, at han var meget påvirket af alkohol, men han lovede dog at komme ned og slukke for alarmen. Vi ventede i 45 minutter uden, at han kom og ringede derfor igen til ham. Denne gang var han endnu mere fuld og slet ikke til at kommunikere med. Det eneste vi kunne gøre var derfor at gå i byen og forsøge finde de andre. Det skulle vise sig, at de var meget nemme at finde på Ilulissat lokale spillested, Naleraq. Her møder vi skipperen meget fuld og Martin forsøger at tale med ham om, hvad vi gør og vores plan. Klokken er nu 01 om morgenen, men de planlægger stadigvæk at skulle sejle kl 03 for at nå til barnedåb. Martin siger, at den går ikke når de har fuldet sig så meget, men hvis de går med til skibet nu, så kunne vi overveje at sejle kl 07 alt efter, hvordan deres tilstand var. Skipperen bliver meget sur og siger, at de har fri og kan gøre, hvad de vil og ellers må vi bare finde en anden skipper. Det er meget ubehageligt og vi ender med at tage tilbage til skibet, samle vores ting og tjekke ind på Hotel Hvide Falk midt om natten. Martin skriver så til skipper, at vi mødes på Porsild kl 09 efterfølgende dag. Vi går ned på skibet dagen efter og forventer lidt at få en undskyldning eller i det mindste en form for anger. Tværtimod vil de gerne op at skændes og siger gentagne gange, at vi bare kan finde en ny skipper. Skipperen mener også, at han var nødt til at drikke eftersom hans matroser begyndte at drikke?! De ligner nogle, der er kommet direkte fra baren og ikke kan åbne øjnene. Mødet er så ubehagelig og vi vil ikke sejle med fulde sømænd, så vi ender med at tage DiskoLine hjem fra Ilulissat, mens skibet samt mandskab skal afvente yderligere ordre for, hvornår de kan sejle. Det forstår de tydeligvis heller ikke, fordi ikke længe efter ser vi dem forlade havnen med kurs mod Diskoøen. Øv øv øv, når vi nu endelig var kommet afsted og havde haft en god tur! 

De efterfølgende dage derhjemme skulle vise sig at være endnu mere ubehagelige end episoderne i Ilulissat. Specielt for Martin, fordi jeg i videst omfang forsøgte at blande mig udenom. Der bliver aftalt et møde med stationsforvalteren, der er ansvarlig for mandskabet og deres ansættelser. Martin kommer dybt chokeret hjem fra dette møde, hvor stationsforvalteren vælger direkte at tage parti med mandskabet og skylde skylden på os samt sige at vi lyver mht. alarmen på skibet den nat og at det var vores skyld, at de drak sig stang bacardi, fordi vi aldrig skullet været gået i land. Dette, iblandet andre beskyldninger mm., mens dele af mandskabet er tilstede. Skipperen gik efter 10 minutter, fordi han ikke ville snakke om episoden og kun snakke om positive ting. Det er noget værre rod det hele og de eneste Martin kan støtte sig til er via mobilen til Arktisk Råds formand. Formanden vælger selvfølgelig også at snakke med stationsforvalteren om dette møde, hvor han indrømmer, at han ikke kan støtte op om Martin som videnskabelig leder, fordi skipperen og matroserne er hans gode venner og en for velanset mand i byen - så det kunne sætte stationsforvalteren i et dårligt lys. Vi er så overraskede over, hvor indspist det hele er på Arktisk Station, hvor arbejdet ikke håndteres professionelt fordi man ansætter venner. Der bliver snakket alvorligt med stationsforvalteren, der bør varetage sit job ordentlig og professionelt og nogle dage efter mødes Martin med skipper, som rent faktisk siger undskyld (og vist nok også mener det).!  

Der er stadig en lunken stemning og vi er simpelthen så kede af, at alle fordomme der måtte være, blev bekræftet i disse dage. Som sagt, er det hele kommet lidt mere på afstand og alt i alt er vi jo blot blevet så dybt skuffede over disse mennesker som vi har arbejdet sammen med i over et år. At de kunne finde på at være sådan overfor os. Vi havde forventet mere af dem… 

I hele juli har vi haft meget travlt og vejret har drillet meget, så fokus er blevet flyttet væk fra denne episode og vi er bare interessere i at nyde vores sidste tid heroppe som meget som muligt.  

/ B


 

Blmuslinger THUMB

En skøn ting ved livet heroppe, er at vi kan indsamle en masse frisk mad direkte fra havet. Foruden friskfanget fisk, kan vi også samle masser af blåmuslinger. Dette gjorde vi den anden dag og vi samlede endda så mange, at der også var til dagen efter. Det var virkelig godt! Det eneste det krævede var en båd, lavvande og kolde hænder.

Her er et link til opskriften vi brugte på vores egne håndplukkede, Grønlandske blåmuslinger: Blåmuslinger


 

I Danmark var vi meget bevidste om at leve bæredygtigt og miljøbevidst, så hvidt muligt uden at blive fanatiske (tenderer det til at være fanatisk, når man smider tebreve-papir i papirgenbrug og brugte klips i metalgenbrug?! Martin synes nogle gange, at det var lidt for fanatisk i hvert fald). Da vi flyttede til Diskoøen i Grønland var vi dog 100 % klar over at præmisserne for at bo i Arktis er helt anderledes, hvad angår vores idealer om bæredygtighed og miljø. Heroppe har man ikke sortering af diverse emballage. Der er et sted, hvor alt glas samles og vi kan pante både ølflasker og sodavandsflasker, men ellers ryger alt ud på lossepladsen (kaldet dumpen). Dumpen bliver så brændt af cirka én gang om ugen (om onsdagen) hvis vinden kommer fra øst og blæser mod Canada. Ud over det så ryger al toiletaffald direkte i havet, så det skal man bestemt også lige have i baghovedet. Det vil sige, at det virkelig er de små ting, der tæller i regnskabet heroppe. Herunder kommer en kort liste med nogle af de tiltag som vi gør og har fortsat med her i Arktis.

  • I stedet for at bruge husholdningsfilm og sølvpapir bruger vi bivoks papir og Concept Zero Madlåg. Vi er specielt glade for abeego, der er nem at bruge til at pakke sandwichs eller ligge over et større fad eller lignende. Vores nyeste anskaffelse er madlåg fra Concept Zero, der fungerer virkelig godt til runde skåle, halve avokadoer, en skåret ananas eller hvad man nu måtte kunne få smuttet ind i et rundt låg.
  • Alt afløb fra køkkenet ryger direkte udenfor huset, så derfor har vi valgt at bruge nedbrydeligt opvaskemiddel. Det er uden skadelig kemi og mikroplast. Vores er fra bio – D. Det samme gælder vores vaskemaskine, hvor vandet også ryger direkte ud i naturen. Derfor bruger vi også skønsomt vaskemiddel.
  • Vores opvaskebørste er desuden en opvaskebørste at kokoshår. Den fungerer rigtig godt, holder længe uden at blive klam og børsterne forbliver stive. Desværre falder børstehovedet nogle gange af træhåndtaget. Næste gang køber vi nok typen uden træhåndtag for at undgå dette problem. Vores er fra LoofCo.
  • Der samles heller ikke organisk affald, så i stedet for at smide kaffegrumset ud i skraldespanden, så dyrker vi svampe (eller vi forsøger i hvert fald). Og vores potteplanter er også ved at være fyldt godt op med kaffegrums og det samme gælder jorden i vores lille have.
  • Herhjemme gemmer vi restemad og andet i glasskåle, bøtter osv. i stedet for at bruge en plastikpose, der kun kan bruges én gang.
  • Vi køber ikke plastikbæreposer i butikken, men har vores eget indkøbsnet med hjemmefra.
  • Yderligere, så har vi hæklede net til at tage grønsager i grøntafdelingen i stedet for de plastikposer, der er til rådighed.
  • Vi har fravalgt vatpinde i plastik og vælger dem af træ. Nu har vi faktisk også genbrugelige vatpinde til både ørerne og makeuplægning. Dem vi har kommer fra LastSwab. Jeg indrømmer, at man lige skal vænne sig til at bruge og rengøre dem, men nu er vi rigtigt glade for dem.
  • Vi køber genopladelige batterier.
  • Vi går eller cykler i stedet for at tage bilen, medmindre der er dårligt vejr.
  • Vi bruger metalsugerør, der kan genbruges, i stedet for plastiksugerør.

Vi har brugt webshoppen Suztain rigtige mange gange til indkøb af diverse af ovenstående. De har et godt udvalg og man kan finde inspiration til nye bæredygtige og miljøvenlig valg. Udover det så leverer de drøn hurtigt (i Danmark altså).


 

Hveder 1 THUMB

Som overskriften indikerer så er vi ret vilde med hveder. Altså de krydderbolle-agtige boller, der spises aftenen inden Storebededag (eller selve Storebededag, men det er en længere diskussion). Men sikkert er, at de smager fantastisk ristede, med tandsmør og bør spises mange gang om året. Normalt køber vi vores hveder hos bageren, men der er jo ingen bager på Disko. Derfor bagte vi faktisk en stor omgang hveder som vi spiste både dagen før Storebededag og på selve dagen og vi var så tilfredse med resultatet, at vi gik i gang med at bage en ordentligt omgang mere. Ideen er også, at de skal med på tur når vi skal sejle Disko rundt. De holder sig nemlig rigtig godt på frost og smager stadig fantastisk optøede.

Dem vi bagte er lavet med både fordej og surdej, og kan virkelig anbefales. Opskriften kan findes her.