user_mobilelogo

Hveder 1 THUMB

Som overskriften indikerer så er vi ret vilde med hveder. Altså de krydderbolle-agtige boller, der spises aftenen inden Storebededag (eller selve Storebededag, men det er en længere diskussion). Men sikkert er, at de smager fantastisk ristede, med tandsmør og bør spises mange gang om året. Normalt køber vi vores hveder hos bageren, men der er jo ingen bager på Disko. Derfor bagte vi faktisk en stor omgang hveder som vi spiste både dagen før Storebededag og på selve dagen og vi var så tilfredse med resultatet, at vi gik i gang med at bage en ordentligt omgang mere. Ideen er også, at de skal med på tur når vi skal sejle Disko rundt. De holder sig nemlig rigtig godt på frost og smager stadig fantastisk optøede.

Dem vi bagte er lavet med både fordej og surdej, og kan virkelig anbefales. Opskriften kan findes her.


 

Arctic Station 1 Nik THUMB 

Ligesom resten af verdenen er vi også heroppe påvirket af Corona virus (Covid-19). Da selve Arktisk station er en del af Købehavns Universitet har vi skullet følge universitetets ageren og samtidig er vi underlagt de regler og foranstaltninger, der er i Grønland. Det betød, at Arktisk station blev lukket ned samtidig med at Købehavns Universitet i Danmark blev lukket ned. Vi blev bedt om at arbejde hjemme og kun streng nødvendigt arbejde på stationen måtte udføres (eksempelvis vedligehold af varme og fyr og vanding af blomster). Møder imellem medarbejdere og jeg har været per telefon eller med god afstand. Vi er nu så småt begyndt at arbejde normalt igen, dog stadig med forsigtighed. Men især feltarbejdet kan fortsætte nogenlunde uhindret. Dog er alle besøgende forskeres ophold blevet aflyst og det vides stadig ikke, hvornår vi igen kan åbne op. Da forskere ikke kan komme til stationen kan jeg mærke et øget behov for min hjælp, til de ting forskerne ellers selv skulle have lavet heroppe. Jeg er derfor spændt på, hvor travlt jeg får i den kommende tid.

Samtidig lukkede Grønland ned, hvilket har betydet, at man ikke kan komme hverken til eller fra vores lille ø, selv hvis vi ville. Heldigvis har der hele tiden været åbent for transport af gods og fødevarer. Vi ved stadig ikke, hvornår der åbnes op for, at man kan komme til eller fra øen.

Alt i alt en meget mærkelig tid fyldt med bekymring og uvished.

/ Martin


 

Gone fishing 1 THUMB

Efter at havisen brød op, så vi det åbne hav og muligheden for igen at fiske fra kysten af. I sidste uge ordnede vi derfor alt vores fiskeudstyr, rensede det og klargjorde det til den kommende fiskesæson. Birgitte købte også en ny fiskestang, fordi hun ødelagde hendes nye fiskestang (som faktisk var en fødselsdagsgave fra Martin) sidste år. Der er for mange isbjerge tæt på kysten hernede foran vores hus, så vi kan ikke rigtig fiske her endnu. Alle isbjergene kommer fra Isfjorden i Ilulissat, der virkelig er begyndte at vælte isbjerge ud i Diskobugten. I stedet for kørte vi om bag vores hus, forbi slædehundene og videre ud imod Engelskmandshavnen. Her er et smukt lille sted, hvor vi fiskede fra isfoden af. Isfoden er et par meter høj, så vi var meget forsigtige med ikke at gå for tæt på kanten. Birgitte fangede to ulke, hvoraf den støtte vejede 0.6 kg og var dagens største fangst. Martin fangede også to ulke, men de var mindre. Selvom vi kun fangede fire ulke, føltes det så godt at starte fiskesæsonen og komme derud! 

Birgitte sculpin 2 THUMB

/ Martin & Birgitte 


 

Arctic lab 1 THUMB

Det seneste oplæg om mit PhD projekt var fyldt med gode følelser og energi! Åh, hvor ville jeg ønske, at det stadig var sådan.

Desværre er der sket rigtig meget siden, og mit vinteropvarmingsforsøg er udsat til næste vinter. Ifølge planen, skulle min vejleder være ankommet hertil i starten af april for at hjælpe med selve eksperimentet. Eksperimentet inkluderer fjernelse af sne og mange andre målinger, der skal tages målinger kontinuert imens selve opvarmningen er igang samt efterfølgende. Da Grønland (og Danmark) lukkede ned pga. coronavirus indså jeg, at det eksperiment som jeg har planlagt igennnem et år ikke ville komme til at ske med kun mig. Lige så meget som jeg hadede at aflyse og udsætte det, lige så lettet var jeg over, at denne beslutning blev taget, fordi jeg blev ved med at tænke over, hvordan jeg ville være i stand til at udføre det selv. Ærligt talt så begyndte jeg også at miste energien i forhold til dette projekt.

Jeg har stadig mine op- og nedture (ligesom alle andre vel), men Martin håndterer det hele virkeligt godt og jeg vil forsøge at fokusere på et andet projekt/artikel, der også er en del af min PhD, så jeg kan komme igang med arbejdet igen. Med hensyn til mit vinteropvarmingsforsøg, så prøver jeg at se positivt på udsættelsen og laver en endnu bedre plan til næste vinter.

/ B


 

Vi troede virkelig og havde håbet så meget på at se narhvaler, mens vi boede heroppe. Det har dog vist sig at være mere besværligt end først antaget at få denne oplevelse med. Det var ikke rigtig muligt at spotte dem fra kysten af, så vi begyndte begge at spørge de lokale vi kender om vi kunne komme med på en narhvalsjagt, velvidende at dette ville være en meget ambivalent oplevelse at se en hval blive dræbt. Det er også vores overbevisning, at det lokale folk har nogle rettigheder til hvaljagt af kulturelle grunde (selvom vi ikke går ind for jagt på hvaler)! Samtidig ved vi jo også, at der er kvoter, som regulerer, hvor mange hvaler der må skydes og beskytter antallet af narhvaler. De lokale vendte aldrig tilbage til os og vi begyndte i stedet at spørge om, hvorvidt det var muligt blot at se en hval før den blev slagtet og kødet delt mellem fangerne. Vi fik altid det samme vævende svar og det skete bare aldrig. For os lød det til, at de skød narhvaler hver dag i en periode, men også at fangerne slagter dyrene på havet ved isen, så det er svært at tælle hvor mange der reelt er skudt. Vi har også fået fornemmelsen af, at os som forskere med kameraer var den slags folk, der skulle holdes væk fra narhvalsjagten. Vi er selvfølgelig rigtigt kede af det hele, men også irriteret over, at de nu slagter dyrene på isen, så de potentielt kan holde antallet af hvaler hemmeligt og samtidig spildes der kød fra hovedet og knogler, der i sin tid var blevet fodret til hundene eller lavet til tørret kød.

/ Birgitte og Martin


 

I dag vågnede vi op til en forandret verden. I mange måneder har havet været dækket af havis og det har været umuligt at bestemme, hvor havet starter og land ender. Denne morgen var havisen dog brudt op og havet var igen helt synligt.

Seaice 3

Forskere er ofte meget tilbageholdene med at drage klare henvisninger til klimaforandringer - man vil jo nødigt sige noget forkert. Sådan forholder det sig også med havisen. Vi kan ikke konkludere at havisen bryder op tidligere og tidligere på året på grund af klimaforandringer. Men, vi kan dog sige at havisen opfører sig mere og mere uforudsigeligt (dette er også, hvad de lokale fortæller). At havisen bryder sent i marts, som den har gjort dette år, er en del tidligere sammenlignet med andre år. Men som det også ses af nedenstående graf så ændrer havisen sig meget fra år til år omkring Arktisk station. 2020 er stadig ung og afhængigt af vejr og vind kan havisen stadig nå at komme tilbage. Så kan vi måske stadig nå at tage ud og is-fiske som vi har drømt om.

Sea ice

Uden havis, er chancerne tilgengæld større for at spotte Grønlandshvaler...

/ M


 

Som nævnt i et tidligere oplæg, så er vi selvfølgelig også påvirket af coronavirus. Vi troede rent faktisk ikke, at det ville have en effekt på os heroppe, men vi tog grueligt fejl! Om cirka en uge skulle vi have besøg af vores første private gæster, der skulle dele vores arktiske eventyr med os. Nu kan disse gæster ikke komme alligevel og vi er utroligt kede af det. Det er stadigvæk ikke rigtigt gået op for os, at de ikke kommer. Vi har snakket om deres besøg i så lang tid og glædet os. Pludseligt i løbet af to dage blev alt aflyst. Vi håber inderligt, at de kan komme og besøge os senere i løbet af sommeren - selvom vi er mere travle der. Det ville bare betyde rigtigt meget for os, at dele Diskoøen med nogen vi kender. 

I går trængte vi simpelthen bare til at komme væk fra hjemmet og den konstante nyhedsstrøm om coronavirus! Vi lavede madpakker, varm kaffe og tog på snescootertur med Emil fra Hotel Disko Island. Det føltes så godt at være væk fra det hele og få renset sindet. Sneen var perfekt at køre på, vi var næsten de første afsted på snescootertur og vi besteg det ene bjerg efter det andet i jagten på smukke udsigter og de smil som vi virkelig trængte til. Det er svært at beskrives følelsen, når man bestiger en gletcher og i takt får en smukkere og smukkere udsigt som vi kommer op. Vi stopper altid på toppen af Lyngmarksbræen, hvilket giver os en følelse af at være på toppen af verden. Nogle gange er det helt uvirkeligt og ikke til at forstå, at vi faktisk kan kalde dette vores hjem.

Birgitte ptarmigan

Birgitte skød også sin første og anden rype med kun to kugler i alt. Vi har været på jagt mange gange før efter ryper til hende, men aldrig været heldige - indtil nu. Martin er stødt på ryper mange gange før og har skudt sin del. Vi havde derfor indgået en aftale om, at Martin ikke måtte skyde flere ryper før Birgitte havde fået skudt bare én, så nu er han meget glad for igen at kunne gå på jagt. 

Nipisat

Vi forsatte turen ud til Nipisat, der er en gammel militærstation på en halvø i Diskofjorden. Mærkeligt sted! Der var kæmpe store siloer, tomme huse med ødelagte vinduer og uhyggelig stemning. Alt i alt en helt perfekt dag.

/ Martin & Birgitte


 

Jack fruit 1

Det er nu et par måneder siden, at vi vendte hjem til Grønland, nærmest direkte fra Vietnam, men nu har vi et smukt lille minde fra vores dejlige tur. I Vietnam købte Martin en boks med brødfrugt, selvom jeg fortalte ham at de smagte af prut! Han købte dem, da jeg ikke kiggede og som vi nok tænkte, så nød vi dem faktisk ikke rigtigt. Dog var Martin stadigvæk utroligt glad og vi tyggede os igennem dem og gemte de store frø. Hjemme i Grønland plantede vi frøene i vores spirekasser og ét frø spirede! Denne spire står nu i vores vindueskarm med udsigt til havis og isbjerge fra gletchere, der er flere tusinde år gamle. Jeg nyder virkelig denne kontrast af skønheder som jeg nu kan se på hver eneste dag.

/ B


 

I sidste weekend færdiggjorde jeg endelig inkuberingseksperimentet som jeg skrev om i et tidligere opslag. Kort fortalt, så inkuberede jeg 2 gram jord i hver 480 små glas flasker og målte deres koncentration af CO2 fem gange henover en uge! Efterfølgende har jeg lavet ekstrakter på den inkuberede jord og tørret jorden for at kunne analysere jorden for både vandekstrahérbare næringsstoffer samt kulstof og nitrogen i jorden. Alt dette har taget flere uger og jeg kan ærligt sige, at jeg er så glad for at dette eksperiment er færdig. Jeg er lettet over at kunne krydse dette af min to-do liste (som jo er temmelig lang!).   

Nu kan jeg fokusere på feltmålingerne af alle de gasser jeg måler på mit studieområde i Blæsedalen. Sidste gang jeg målte var i december inden vi tog på juleferie. Jeg er fyldt med energi til at få lavet nogle gode kampagner med målinger. I dag tog Eli (en arbejder på Arktisk station) ud til studieområdet og gravede sne væk fra mine plots, så jeg kunne nå ned til slangerne, der stikker ud af jorden. Hvert enkelt plot har en plastisk flaske i 70 cm, 40 cm og 20 cm med to slanger af teflon, som bliver trukket  op til jordoverfladen (det laver et lukket loop system). Disse slanger kobler jeg så på en Picarro GasScouter, som måler CO2 og CH4, så jeg på denne måde måler koncentrationen af disse gasser i den bestemte jorddybde. Vi havde en virkelig god arbejdsdags selvom både Eli og jeg var så trætte efter at have fjernet så meget sne. Min venstre arm er meget øm og gør ondt, men det føles så godt at være igang med disse feltmålinger igen. Det er mit bud, at der er cirka 1.2 meter sne på jorden ved mit studieområde. 

Uheldigvis, så er vi også påvirket af coronavirus og Eli har ikke mulighed for at hjælpe mig i de kommende dage og uger som det ellers har været planlagt. Arktisk station er en del af Københavns Universitet og arbejderne er sendt hjem eftersom der er lukket ned. Det forhindre desværre Eli i at hjælpe mig med at grave og fjerne sne fra studieområdet og det er er umuligt for mig at gøre helt alene. Vi er faktisk allerede lidt for få til at fjerne sneen. Det er virkelig dårlig timing i forhold til mit vinteropvarmningsforsøg der skal starte i starten af april, fordi her er det nødvendigt at få fjernet al sneen fra studieområdet. Mine fingre er krydsede for at alting falder i hak og at jeg kan få den nødvendige hjælp til at udføre mit vinteropvarmningsforsøg som planlagt. 

Pas på jer selv derude!

/ B


 

Tracks 5 

Når man bor i Grønland er det tilladt at jage til eget forbrug (endda uden der behøves jagttegn, hvilket kun Birgitte har). Jeg har aldrig rigtig troet at jagt ville være mig, men Birgitte og jeg snakkede om, at hvis vi fik en Rype (Lagopus muta) eller måske endda en snehare (Lepus arcticus) kunne det være fint at få dem udstoppet som et evigt minde om vores arktiske eventyr. Når det er sagt, så har jeg virkelig fundet fornøjelse i at gå på jagt. Jeg fik skudt min første rype for cirka en måned siden og var helt oppe at køre over det. Siden da har jeg været afsted på jagt efter ryper adskillige gange og endda været heldig at få lidt flere. Det arktiske landskab med bjerge dækket af sne og synet af et dyr i ny og næ er bare virkelig skønt og bekræftende. Det lyder helt sikkert som et kliche, men det handler ikke kun om at skyde et dyr - det er hele oplevelsen, der er fantastisk også selvom man ikke får noget (selvom det selvfølgelig ikke gør turen dårligere). Nogle vil nok have det stramt over at skyde et andet væsen (sådan havde jeg det også i starten), men det føles virkelig hundrede gange bedre at vide dette dyr har haft et godt og frit liv hele vejen igennem. Dette i forhold til eksempelvis en kylling fra supermarkedet, der er blevet tortureret det meste af dets liv indtil nogen gjorde en ende på lidelserne.

Rock Ptarmigan 1

Birgitte påstår, det var hendes ide med at få udstoppet en rype. Derfor er hun også meget opsat på at skyde sin egen, som kan udstoppes (jeg har faktisk fået forbud mod at gå mere på jagt indtil det lykkes for hende). Derfor gik vi også på jagt den anden dag sammen med nogle venner fra byen (Finn og Emil). Birgitte fik lov at gå med riflen hele dagen. Desværre fik hun ikke en rype selvom vi så en del. Men i stedet fik hun (i sin røde kamuflage heldragt) skudt en snehare! Så stort tillykke med det og jeg er næsten ikke misundelig.

Snow hare 1(klik på billedet)

/ M