user_mobilelogo

Vi er stadig på jagt efter det bedste fiskested heroppe. Dette har blandt andet ført os på udkig efter dybere vand, hvor vi gik en halv times tid, forbi dumpen, og videre ud på klipperne. Desværre, var der meget blæsende og isbjergene stødte mod klipperne og der var ingen fisk. Vi bevægede os videre til et nyt spot, med lidt læ for vinden, men igen var der ingen fisk at fange. Dog, var det på ingen måde en dårlig tur, for pludselig dukkerede der fire pukkelhvaler op helt tæt på os (tre voksne og en kalv). De kom så tæt på os, at vi blev nødt til at stoppe med at fiske. Ellers havde vi risikeret at få en hval på krogen. Jeg optog denne video og til at starte med satte jeg den på lyslød, men den er nu også lidt skæg med lyd på.

Vi er lidt skuffede over stadig ikke at have fundet fjeldørrederne, men vi håber de stadig snart dukker op. Ellers er det stadig fedt, at det bedste fiskespot er helt tæt på vores hus og i løbet af kort tid kan vi fange 3-4 forskellige arter.

/ B