Sidste torsdag tog jeg på en lille ferie med min mor. Vi startede med at tage DiskoLine båden til Aasiaat og her blev vi fanget da den ene motor på båden pludselig gik i stykker. Den oprindelig plan var at ankomme til Ilulissat 4,5 time senere, men i stedet tog det mere end 24 timer. TIG (This is Greenland)! Aasiaat er en lille fiskerby og mere er der faktisk ikke at sige om den. Det føltes som om vi havde set byen adskillige gange da vi igen satte os i båden mod Iulissat.
Et lille stykke fra Ilulissat, starter en gangsti lavet af brædder. Den fortsætter helt til isfjorden. Hvert skridt på gangstien forfølges af "click, click, clock" og denne karakteristiske lyd følger en hele turen, igennem tundra og vådområder fyldt med sortebær og mosebølle (dem der ligner blåbær), der elsker de våde omgivelser. Derefter mødes man af et metalskilt med teksten "Du træder nu ind på et UNESCO Verdensarv område, Isfjorden". Man kigger op og bliver mødt af et fantastisk syn af tundra, hav og enorme isbjerge så langt øjet rækker. Og som toppen af kransekagen blæser pukkelhvaler, deres store skyer af damp op i luften imens de svømmer rundt foran isbjergene. Så alt i alt en helt vidunderlig dag i et helt vidunderligt vejr med tur til isfjorden. madpakke på klipperne med udsigt ud over det uendelige skue af is og hav.
Følelser af at være lille. Efter 3 timers sejlads nåede vi Eqi gletsjeren. Eqi gletsjeren er en af verdens mest aktive kælvende gletsjere. Vi oplevede da også mere en gang lyden af torden og de store kræfter, der er på spild, når isen revner og styrter i havet. Det er svært at tage det hele ind og man må bare nyde det. Gletsjeren er 3,5 kilometer lang og 200 meter høj på midten og hele 1 kilometer høj længere væk. Det er dog svært selv at få til at gå op i dit hovedet. Det var en stor oplevelse at få lov at føle sig så lille i denne kæmpe verden.
Som afslutning på denne dejlige tur væk fra Arktisk station, var min DiskoLine båd tilbage, selvfølgeligt forsinket med mere end en dag på grund af dårligt vejr. Jeg fik derfor en yderligere på Hotel Icefiord. Heldigvis har jeg Grønlandsk bopæl og DiskoLine står derfor for hotel og mad ved forsinkelser.
/ B