user_mobilelogo

Gone fishing 1 THUMB

Efter at havisen brød op, så vi det åbne hav og muligheden for igen at fiske fra kysten af. I sidste uge ordnede vi derfor alt vores fiskeudstyr, rensede det og klargjorde det til den kommende fiskesæson. Birgitte købte også en ny fiskestang, fordi hun ødelagde hendes nye fiskestang (som faktisk var en fødselsdagsgave fra Martin) sidste år. Der er for mange isbjerge tæt på kysten hernede foran vores hus, så vi kan ikke rigtig fiske her endnu. Alle isbjergene kommer fra Isfjorden i Ilulissat, der virkelig er begyndte at vælte isbjerge ud i Diskobugten. I stedet for kørte vi om bag vores hus, forbi slædehundene og videre ud imod Engelskmandshavnen. Her er et smukt lille sted, hvor vi fiskede fra isfoden af. Isfoden er et par meter høj, så vi var meget forsigtige med ikke at gå for tæt på kanten. Birgitte fangede to ulke, hvoraf den støtte vejede 0.6 kg og var dagens største fangst. Martin fangede også to ulke, men de var mindre. Selvom vi kun fangede fire ulke, føltes det så godt at starte fiskesæsonen og komme derud! 

Birgitte sculpin 2 THUMB

/ Martin & Birgitte