Ligesom resten af verdenen er vi også heroppe påvirket af Corona virus (Covid-19). Da selve Arktisk station er en del af Købehavns Universitet har vi skullet følge universitetets ageren og samtidig er vi underlagt de regler og foranstaltninger, der er i Grønland. Det betød, at Arktisk station blev lukket ned samtidig med at Købehavns Universitet i Danmark blev lukket ned. Vi blev bedt om at arbejde hjemme og kun streng nødvendigt arbejde på stationen måtte udføres (eksempelvis vedligehold af varme og fyr og vanding af blomster). Møder imellem medarbejdere og jeg har været per telefon eller med god afstand. Vi er nu så småt begyndt at arbejde normalt igen, dog stadig med forsigtighed. Men især feltarbejdet kan fortsætte nogenlunde uhindret. Dog er alle besøgende forskeres ophold blevet aflyst og det vides stadig ikke, hvornår vi igen kan åbne op. Da forskere ikke kan komme til stationen kan jeg mærke et øget behov for min hjælp, til de ting forskerne ellers selv skulle have lavet heroppe. Jeg er derfor spændt på, hvor travlt jeg får i den kommende tid.
Samtidig lukkede Grønland ned, hvilket har betydet, at man ikke kan komme hverken til eller fra vores lille ø, selv hvis vi ville. Heldigvis har der hele tiden været åbent for transport af gods og fødevarer. Vi ved stadig ikke, hvornår der åbnes op for, at man kan komme til eller fra øen.
Alt i alt en meget mærkelig tid fyldt med bekymring og uvished.
/ Martin