user_mobilelogo

Det er efterhånden ved at være længe siden, at der er kommet en update på mit PhD projekt og med god grund.

Den oprindelig plan for vinteropvarmningensforsøget var, at det skulle udføres i vinteren 2020 i aprilmåned, mens vi stadig var bosiddende på Diskoøen. Desværre forhindrede den globale corona-epidemi os i dette og det blev aflyst. Næstefter blev planen, at det skulle udføres i vinteren 2021, men lykkelige omstændigheder gjorde, at det igen måtte udskydes, fordi Martin og jeg skulle være forældre for første gang. Jeg havde ellers modet til at tage på feltarbejde med en 1-2 måneders baby i starten, men som tiden gik kunne jeg også mærke, at det bedste nok ville være at få en pause fra arbejde/PhDog bare nyde, at vi skulle være forældre. Set i bakspejlet, så havde det uanset, hvordan vi havde tilrettelagt det alligevel blevet aflyst denne vinter grundet corona, der stadig driller, hvor frit man kan rejse ind og ud af Grønland.

Som det ser ud nu, så tages hele delen med en vinteropvarmning faktisk ud af mit PhD projekt. Dog ser det ud til, at det kan laves af et andet projekt og jeg dermed kan være med til at udføre opvarmningen - og det ville glædelig meget. I virkeligheden gør det mit projekt mere simpel og det er rart på den ene side - på den anden side er det jo lidt mere kedeligt. Nu må vi se, hvad der sker. Det næste lille års tid skal jeg i hvert fald bare lave mindst muligt arbejde og være sammen med min lille familie på tre og Lyra.

/ B