user_mobilelogo

Jack fruit 1

Det er nu et par måneder siden, at vi vendte hjem til Grønland, nærmest direkte fra Vietnam, men nu har vi et smukt lille minde fra vores dejlige tur. I Vietnam købte Martin en boks med brødfrugt, selvom jeg fortalte ham at de smagte af prut! Han købte dem, da jeg ikke kiggede og som vi nok tænkte, så nød vi dem faktisk ikke rigtigt. Dog var Martin stadigvæk utroligt glad og vi tyggede os igennem dem og gemte de store frø. Hjemme i Grønland plantede vi frøene i vores spirekasser og ét frø spirede! Denne spire står nu i vores vindueskarm med udsigt til havis og isbjerge fra gletchere, der er flere tusinde år gamle. Jeg nyder virkelig denne kontrast af skønheder som jeg nu kan se på hver eneste dag.

/ B


 

I sidste weekend færdiggjorde jeg endelig inkuberingseksperimentet som jeg skrev om i et tidligere opslag. Kort fortalt, så inkuberede jeg 2 gram jord i hver 480 små glas flasker og målte deres koncentration af CO2 fem gange henover en uge! Efterfølgende har jeg lavet ekstrakter på den inkuberede jord og tørret jorden for at kunne analysere jorden for både vandekstrahérbare næringsstoffer samt kulstof og nitrogen i jorden. Alt dette har taget flere uger og jeg kan ærligt sige, at jeg er så glad for at dette eksperiment er færdig. Jeg er lettet over at kunne krydse dette af min to-do liste (som jo er temmelig lang!).   

Nu kan jeg fokusere på feltmålingerne af alle de gasser jeg måler på mit studieområde i Blæsedalen. Sidste gang jeg målte var i december inden vi tog på juleferie. Jeg er fyldt med energi til at få lavet nogle gode kampagner med målinger. I dag tog Eli (en arbejder på Arktisk station) ud til studieområdet og gravede sne væk fra mine plots, så jeg kunne nå ned til slangerne, der stikker ud af jorden. Hvert enkelt plot har en plastisk flaske i 70 cm, 40 cm og 20 cm med to slanger af teflon, som bliver trukket  op til jordoverfladen (det laver et lukket loop system). Disse slanger kobler jeg så på en Picarro GasScouter, som måler CO2 og CH4, så jeg på denne måde måler koncentrationen af disse gasser i den bestemte jorddybde. Vi havde en virkelig god arbejdsdags selvom både Eli og jeg var så trætte efter at have fjernet så meget sne. Min venstre arm er meget øm og gør ondt, men det føles så godt at være igang med disse feltmålinger igen. Det er mit bud, at der er cirka 1.2 meter sne på jorden ved mit studieområde. 

Uheldigvis, så er vi også påvirket af coronavirus og Eli har ikke mulighed for at hjælpe mig i de kommende dage og uger som det ellers har været planlagt. Arktisk station er en del af Københavns Universitet og arbejderne er sendt hjem eftersom der er lukket ned. Det forhindre desværre Eli i at hjælpe mig med at grave og fjerne sne fra studieområdet og det er er umuligt for mig at gøre helt alene. Vi er faktisk allerede lidt for få til at fjerne sneen. Det er virkelig dårlig timing i forhold til mit vinteropvarmningsforsøg der skal starte i starten af april, fordi her er det nødvendigt at få fjernet al sneen fra studieområdet. Mine fingre er krydsede for at alting falder i hak og at jeg kan få den nødvendige hjælp til at udføre mit vinteropvarmningsforsøg som planlagt. 

Pas på jer selv derude!

/ B


 

Tracks 5 

Når man bor i Grønland er det tilladt at jage til eget forbrug (endda uden der behøves jagttegn, hvilket kun Birgitte har). Jeg har aldrig rigtig troet at jagt ville være mig, men Birgitte og jeg snakkede om, at hvis vi fik en Rype (Lagopus muta) eller måske endda en snehare (Lepus arcticus) kunne det være fint at få dem udstoppet som et evigt minde om vores arktiske eventyr. Når det er sagt, så har jeg virkelig fundet fornøjelse i at gå på jagt. Jeg fik skudt min første rype for cirka en måned siden og var helt oppe at køre over det. Siden da har jeg været afsted på jagt efter ryper adskillige gange og endda været heldig at få lidt flere. Det arktiske landskab med bjerge dækket af sne og synet af et dyr i ny og næ er bare virkelig skønt og bekræftende. Det lyder helt sikkert som et kliche, men det handler ikke kun om at skyde et dyr - det er hele oplevelsen, der er fantastisk også selvom man ikke får noget (selvom det selvfølgelig ikke gør turen dårligere). Nogle vil nok have det stramt over at skyde et andet væsen (sådan havde jeg det også i starten), men det føles virkelig hundrede gange bedre at vide dette dyr har haft et godt og frit liv hele vejen igennem. Dette i forhold til eksempelvis en kylling fra supermarkedet, der er blevet tortureret det meste af dets liv indtil nogen gjorde en ende på lidelserne.

Rock Ptarmigan 1

Birgitte påstår, det var hendes ide med at få udstoppet en rype. Derfor er hun også meget opsat på at skyde sin egen, som kan udstoppes (jeg har faktisk fået forbud mod at gå mere på jagt indtil det lykkes for hende). Derfor gik vi også på jagt den anden dag sammen med nogle venner fra byen (Finn og Emil). Birgitte fik lov at gå med riflen hele dagen. Desværre fik hun ikke en rype selvom vi så en del. Men i stedet fik hun (i sin røde kamuflage heldragt) skudt en snehare! Så stort tillykke med det og jeg er næsten ikke misundelig.

Snow hare 1(klik på billedet)

/ M


 

Medieafdelingen på Københavns Universitet spurgte om vi havde lyst til at lave en lille julehilsen fra Arktisk station som de kunne lægge op. Det kom der denne lille fine video ud af. Den giver et meget lille indblik i, hvordan dagligdagen er heroppe.

(klik på billedet for at gå til videoen)

merry christmas 1

/ M


 

Labwork 5

I sidste uge brugte jeg alle ugens dage i laboratoriet fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Jeg havde besluttet, at nu var det tid til at færdiggøre et stort inkuberingseksperiment med de jordprøver, som blevet taget i Blæsedalen, da mit studieområde blev sat op i sommers. I sidste uge vejede og inkuberede jeg i alt 150 jordprøver i små glas flasker, der så blev målt én gang hver 24 time igennem hele ugen. Jordprøverne er både plot- og dybde-specifikke og disse inkuberinger gør man i stand til at estimere CO2-produktionen af det specifkke plot i den specifikke dybde hvilket bliver en del af at forstå gasdynamikkerne i jorden. I kommende uge fortsætter jeg med at arbejde med disse inkuberinger, der skal ordnes til andre analyser på CENPERM i København. Jeg er endnu ikke helt færdig, men med disse 150 inkuberede prøver nærmer jeg mig en slutning.

Labwork 2

Labwork 1

Det var typisk at sidste uge også havde det mest smukke solskinsvejr, men eftersom målinger skal foretages med bestemte intervaller imellem, så var der ikke megen fleksibilitet til at smutte ud i det gode vejr. Heldigvis er udsigten fra vores laboratorie meget smukt! Vinduerne vender med havet, hvor der er begynde havis samt søen foran Arktisk station er frozen og fungerende som en flad vej til snescooterne. En eftermiddag kom en ven forbi og samlede mig op på snescooter, så vi kunne kone en tur ud igennem Blæsedalen og længere ind mellem bjergene. Det føltes så godt at komme ud og jeg er imponeret over, hvor smukt der er her. Nogle gange er det lidt uvirkeligt, at vi virkeligt bor her.  

/ B


 

Efter en måned væk fra det arktiske er vi nu hjemvendte og det føles godt! 

Vi har besøgt Danmark og fejret jul med vores respektive familier og haft et dejligt nytår med fantastiske venner på Fanø sammen med vores Berner Sennen hund, Lyra. Det var så rart at se familie og venner igen efter cirka 6 måneder, men det slå os virkeligt osgå var travlt om stressende Danmark til tider kan være (specielt i juletiden). Her på Diskoøen er der stille og altid tid til et kom varm kakao, når det er tiltrængt, fordi der ingen planer er udover arbejdet. Det ændrede sig drastisk da vi ankom til Danmark. Til tider elskede vi det - andre gange elskede vi det knap så meget. Det vi virkelig elskede i Danmark var, at vi kunne købe take away mad og friske grønsager. Jeg tømte grønsagsafdelingen den første gage vi var ude at handle! 

Godt inde i det nye år rejste vi videre til 14 dage i Vietnam. Vi besluttede os tidligt for, at vi behøvede en lille pause og lidt sommertid i Vietnam, fordi der er meget travlt heroppe om sommeren med alle forskerne der kommer for at udføre feltarbejde. Det var virkelig godt tænkt af os! Det var rigtig dejligt at se frem til en ferie i varmere klima og få lidt sol og farve på kinderne. Nu er vi helt klar på de næste 7 måneder i Arktis. 

Vietnam 

/ B