- Detaljer
Vinteren er på vej...
Vi har været velsignet med et utrolig flot efterår her på Disko og et væld af orange farver. Den arktiske pil har haft den mest intense gule farve og birken har stået i knald rød. Når man kiggede på landskabet har det derfor været nemt at se, hvor hhv pil og birk har været dominerende. Farverne har nu ændret sig til det grålige, men i stedet bliver vi velsignet med Arktisk skønhed. Hver morgen har vi de mest fantastiske solopgange. Martin har flere gange været ude og fotografere solopgang blandt isbjergene. Det er en af fordelene ved at stå tidligt på.
Med mørket følger også nordlyset. Vi har ofte en lys grøn stribe lige over vores hus. Det er endnu mest grønt vi ser men en enkelt aften har vi haft bølgende lys af forskelligt farvet nordlys. Vi håber de næste måneder byder på endnu stærkere nordlys.
/ B
- Detaljer
Phew, I have been so busy throughout these two last months! We returned from our trip around Disko Island with the research vessel Porsild on the 4th of August. Already, on the 8 of August two of my supervisors arrived at Arctic Station to help me start up the main field site in my PhD. The days before their arrival, I was busy with organizing stuff for the installation of the site and I washed and heated up 160 plastic bottles and hundreds and hundreds meters of teflon tubing to 75°C for two hours to burn of any traces of BVOCs (Biogenic Volatile Organic Compounds). To give an example of these BVOCs (which I myself find a bit hard to get my head around) is the smell from lemons. The smell that we recognize as lemon is in fact a BVOC called limonene, which is also used in cleaning products. Anyway, to avoid contamination of BVOCs in the plastic bottles and teflon tubings, we heat it up to release these compounds. Of course, we can’t get rid of all, however this is better than nothing and a normal standard way to do this. Prior to this project, I mostly worked with greenhouse gasses such as CO2 and CH4, which is way simpler! I like this new added approach though, which is new to me.
On site, we dug 40 soil profiles down to 70 cm. This was real hard work and there were so many stones! I think we dug up and removed maybe hundred kilos of stone. When the soil profiles were dug, we had to take varies soil samples for laboratory experiments later on, and finally dig three holes in the wall of the soil profiles to match the bottles. When the bottles were installed, we put the teflon tubing into the holes of the lids in the bottles, installed temperature and moisture probes and oxygen sensors at all three soil depths. All this work took us about a week leaving the station at 9am and returning home at dinnertime around 7pm. I do not need to tell you that we were absolutely exhausted!! Meanwhile, also installing data loggers, solar panels, batteries etc. for the continuous measurements of soil temperature, moisture and oxygen levels, we also managed to carry out a pin point analysis to make sure the blocks and treatments wasn’t significantly skewed/different from each other. A deep heartfelt thanks to everybody who helped me in establishing this site; Lena, Ylva, Karoline, Elik (one of our crewmembers), Mathias, Riikka and Bo.
After the big workload with the installation of the actual site, I carried out some small additional necessary things. For example, I performed a harvest experiment of vascular plants, moss and lichens on half the plots and then removal of roots to make a homogenized top layer to constrain the diffusion from soil to atmosphere (20 plots in total). I am working on a factorial-split design, which mean I have four treatments being; control, icing, winter-warm-event and icing-winter-warm-event. I applied these treatments on both the intact plots and the plots with removal of plants and roots. Martin also helped a lot with fox-proofing the site so that I am able to sleep at night.
Now everything is in the ground and it feels good, however small problems are already occurring. I will tell about those some other day. Today, is Saturday and we’ve started on having weekends up here, which is really needed.
/ Birgitte
- Detaljer
Hjemme i Danmark havde vi planter alle vegne og en fin lille have, et lille drivhus og forskellige kæledyr. En af vores største bekymringer, ved at flytte til Grønland, var derfor manglen på alt dette og hvordan vi mon ville tackle det. Løsningen var blandt andet, at jeg medbragte et lille akvarium, nogle plantelamper og en masse forskellige frø. Nu, godt 3 måneder senere har det været det hele værd.
Akvariet har haft lidt opstartsproblemer. Jeg startede med at køre det som et saltvandsakvarium og hente vand fra havet og tilføre det dyreliv vi nu kunne fange. Det fungerede ret fint og hurtigt havde vi både muslinger, små snegle, hundestejler, vandlopper og små gopler. Men jeg tror det har været for varmt og langsomt begyndte det hele at forfalde. Selvom nogle enkle ting hang i, så besluttede jeg at ændre akvariet over til ferskvand. Faktisk hovedsageligt fordi jeg hørte, at der lever triops i de små søer heroppe og hvem elsker ikke triops. Det er desværre stadig ikke lykkedes mig at holde triops, men akvariet står rigtig fint med at par små fisk, mos og planter. Det er bare virkelig rart med lidt liv i vores lille stue (men nu må vi se om jeg ender med at lave det om til saltvand igen).
Angående vores frø og planter, så er det gået over al forventning. Jeg tror, at det er de 24 timer med lys kombineret med fraværet af skadedyr. Vi har hovedsageligt sået chili, tomater and agurker, og især chili har vi aldrig haft så stor succes med som vi har nu. Chili er ikke en stor ting i Grønland og dem vi kan købe i supermarkedet smager egentligt bare af peperfrugt. Derfor er det fantastisk at vi nu kan høste vores egen chili med lidt mere spark i. Indtil videre har vi kunnet høste "Hungaring black", men mange flere byder sig snart til (eks. "Peter Penis", "Long John" og "Habanero White").
Agurkerne er ligeledes en stor succes. De fylder en hel vindueskarm og i den sidste måneds tid har vi kunnet høste agurker flere gange om ugen. Og der kommer stadig nye til. Det skal siges at agurk er en af de dyreste grøntsager heroppe. Vi har også høstet de første tomater og med 8 store planter forventer vi en lind høst det næste stykke tid. Det føles fantastisk!
Det eneste der driller lidt, er vores små væksthuse. Vi købte et par "Växer" fra Ikea, hvilket er små plastik drivhuse med plantelys over. Ideen er at kunne gro planter som hydroponiks. Basilikum, koriander og persille går ok, men vi havde også håbet at kunne dyrke salat, spinat og andre grøntsager henover vinteren. Vi håber stadig.
/ M
- Detaljer
Sidste torsdag tog jeg på en lille ferie med min mor. Vi startede med at tage DiskoLine båden til Aasiaat og her blev vi fanget da den ene motor på båden pludselig gik i stykker. Den oprindelig plan var at ankomme til Ilulissat 4,5 time senere, men i stedet tog det mere end 24 timer. TIG (This is Greenland)! Aasiaat er en lille fiskerby og mere er der faktisk ikke at sige om den. Det føltes som om vi havde set byen adskillige gange da vi igen satte os i båden mod Iulissat.
Et lille stykke fra Ilulissat, starter en gangsti lavet af brædder. Den fortsætter helt til isfjorden. Hvert skridt på gangstien forfølges af "click, click, clock" og denne karakteristiske lyd følger en hele turen, igennem tundra og vådområder fyldt med sortebær og mosebølle (dem der ligner blåbær), der elsker de våde omgivelser. Derefter mødes man af et metalskilt med teksten "Du træder nu ind på et UNESCO Verdensarv område, Isfjorden". Man kigger op og bliver mødt af et fantastisk syn af tundra, hav og enorme isbjerge så langt øjet rækker. Og som toppen af kransekagen blæser pukkelhvaler, deres store skyer af damp op i luften imens de svømmer rundt foran isbjergene. Så alt i alt en helt vidunderlig dag i et helt vidunderligt vejr med tur til isfjorden. madpakke på klipperne med udsigt ud over det uendelige skue af is og hav.
Følelser af at være lille. Efter 3 timers sejlads nåede vi Eqi gletsjeren. Eqi gletsjeren er en af verdens mest aktive kælvende gletsjere. Vi oplevede da også mere en gang lyden af torden og de store kræfter, der er på spild, når isen revner og styrter i havet. Det er svært at tage det hele ind og man må bare nyde det. Gletsjeren er 3,5 kilometer lang og 200 meter høj på midten og hele 1 kilometer høj længere væk. Det er dog svært selv at få til at gå op i dit hovedet. Det var en stor oplevelse at få lov at føle sig så lille i denne kæmpe verden.
Som afslutning på denne dejlige tur væk fra Arktisk station, var min DiskoLine båd tilbage, selvfølgeligt forsinket med mere end en dag på grund af dårligt vejr. Jeg fik derfor en yderligere på Hotel Icefiord. Heldigvis har jeg Grønlandsk bopæl og DiskoLine står derfor for hotel og mad ved forsinkelser.
/ B
- Detaljer
Dagbogsnotat fra "R/V Porsild" - 1. August
I dag tog vi af sted fra Qeqertarsuaq og startede vores 5 dags lange tur rundt om Disko. Formålet med turen er at indsamle vandprøver and andre målinger, hvilket er en del af det marine basisprogram som Martin står for. Og vi kunnet ikke have ønsket os bedre vejr! Havet er spejlblankt i dag og man kan nemt se alle spejlingerne i havet. Det rolige hav og den gyngende båd fik os hurtigt til at døse lidt hen. Men på få sekunder ændrede det hele sig. Vores kaptajn fløj afsted i et tempo vi aldrig havde set før. Besætningen havde fået øje på marsvin, en lille delfinlignende hval, som åbenbart er en delikatesse. Dermed var jagten sat ind. Det ene skud efter det andet blev affyret i dyrenes retning i takt med at båden styrede efter flokken. Til vores lettelse, lykkedes det dog aldrig for mandskabet at ramme nogle af dyrene vi måtte give op for at fortsætte vores tur.
Tilbage på rette kurs fik vi taget alle dagens indsamlinger. Efter dette satte vi kurs med Mellemfjord. I Mellemfjord satte vi anker og tog vores lille slæbejolle ind til den stenede strand. Birgitte tog et par jordprøver og efterfølgende drog vi op langs en lille å på jagt efter aftensmad - fjeldørred. Mandskabet benyttede sig af net. Vi var dog stædige og brugte kun fiskestænger. Nettet viste sig overordentligt effektivt og mandskabet væltede sig hurtigt i fjeldørred, der lå og plaskede overalt i vandkanten. Det lykkedes os også at fange lidt ørreder på stang... Men det føltes bare ikke helt ligeså magisk...
Nu er klokken næsten midnat og vi har lige spist et fantastisk måltid bestående af 3 af ørrederne. Vi er virkeligt trætte og efter et krus ingefærthe er det til køjs.
Dagbogsnotat fra "R/V Porsild" - 2. August
Dagen i dag har været lang! Mandskabet var oppe klokken 06:20 og i gang. Vi fik dog lov at sove til klokke 09:00. Omkring klokken 12 nåede vi vores første stop, Hareø. Her vandrede Birgitte ind i et meget stenet landskab før at samle jordprøver. Imens gik Martin på fossiljagt. Det er desværre utrolig svært at finde fossiler når man ikke ved, hvad man skal kigge efter eller hvor gammelt det forskellige landskab er. Vores kaptajn har også været på edderfuglejagt men også denne gang uden held. Han brokkede sig over noget med plastikugler. Så ingen edderfugl til middag i dag. Dagens indsamlinger lå meget langt fra hinanden og vi måtte sejle mindst 2 timer imellem hvert stop. Det lykkedes os dog at få lavet 4 indsamlinger og en mere venter i morgen tidlig. Ventetiden kan godt være lidt svær. Mandskabet og os skiftes lidt til at gå ned og tage en lur. Det er dog tydeligt, at mandskabet er mere vant til de lange ventetider end vi er.
Dagbogsnotat fra "R/V Porsild" - 3. August
Dagen i dag har igen været lang. Vi vågnede op i Saqqaq, en lille fiskerby, hvor vi tog en hurtig gåtur inden vi begyndte dagens indsamlinger. Hele dagen har været tåget og uden sigtbarhed. Efter 4 indsamlinger er vi nu kommet til Ilulissat. Det føltes godt at komme fra båden og få lidt fast grund under fødderne. I stedet for at spise på båden, spiste vi på en lille cafe inden vi igen tog tilbage for at se film. Det blev til filmen "den hunredeårige, der hoppede ud af vinduet og forsvandt". En film lige efter Martins hoved. Mandskabet valgte at udnytte øjeblikket og fra det minut vi ramte havnen forsvandt de ind til byen. Det var vist noget med en "danse-mik". Vi vågnede da også midt i nat af et værre spektakel forårsaget af vores ene matros, der endte med at crashe på sofaen næsten lige ved siden af vores køjer. Han snorkede som en dinosaurus. Danse-mik havde vist været en succes.
Dagbogsnotat fra "R/V Porsild" - 4. August
På trods af nattens strabadser, tøvede mandskabet ikke med at komme op og igang, starte skibet og styre mod turens sidste indsamlinger, hvorefter vi igen vil være tilbage i Qeqertarsuq. Vi havde faktisk regnet med at turen ville være længere tid, men mandskabet var ivrige efter at komme hjem. Ikke at det gjorde os det helt store. Vi havde selvfølgelig haft fantastisk vejr hele turen igennem, helt op til den aller sidste indsamling. Her var vejret så dårligt at vi måtte aflyse. Typisk. Den må derfor vente til det bliver lidt bedre vejr. Alt i alt har turen rundt om Disko været helt fantastisk. En god og lang oplevelse og vi glæder os nu til en god nats søvn i vores egen seng. Til maj i 2020 skal vi af sted igen. Til den tur håber vi at se de store grønlandshvaler og andre marine dyr, der skulle dukke op på den tid af året.
/ Martin & Birgitte
- Detaljer
Elisabeth er vores nye og hårdtarbejdende GEM feltassistent, som har udført de regulære målinger for programmet den sidste månedstid. En af målingerne, der foretages i GEM, er blandt andet strømhastighed og sediment transport i Rødeelv. Rødeelvs farve (den er meget rød) kommer dog hovedsageligt fra et specifikt sted, navnlig Chamberlain floden der stammer fra Chamberlain gletsjeren. Denne sommer fik Elisabeth derfor et lidt mere usædvanligt job. Dette krævede 2 dages vandretur igennem Blæsedalen langs floden og indtil gletsjeren. Her skullet området skannes for et egnet sted til at installere in såkaldt HOBOdiver, hvor der samtidig kunne foretages manuelle målinger af strømhastighed med mere. Vi kom dog frem til, at dette år, var det for farligt at arbejde nogle som helst steder i floden uden ordentligt udstyr (hvilket vi ikke havde). Der var simpelthen for meget strøm i floden og den var alt for bred - især når man også tager i betragtning, hvor langt vi var væk fra byen og stationen.
For en sikkerhedsskyld var jeg taget med Elisabeth på denne tur. Udstyret var tungt og terrænet hårdt, men ikke desto mindre var det en utrolig smuk vandretur. Vi måtte krydse to bi-elve og her viste det sig hurtigt at Elisabeth var en hård negl og jeg en tøsedreng (pige). Elisabeth vandrede lige igennem det kolde vand imens jeg forsøgte at hoppe fra sten til sten og holde balancen. Det lykkedes selvfølgelig ikke og til sidst måtte jeg tage sko og strømper af og også hoppe i. Jeg formåede derfor at holde fødder og sikker nogenlunde tørre, imens Elisabeths var våde (ikke at hun klagede dog). Måske jeg også må få tillært mig lidt ekstra hårdhed for at klare 1 år i arktis.
Det var virkelig rart og godt at komme lidt væk fra Arktisk Station, se noget nyt og nyde naturens stilhed. I løbet af højsæsonen (juni, juli og august) er Arktisk Station fuldt med spændende forskere, hvilket er skønt, men et par dage omringet af natur er nu en skøn måde at lade lidt op på. Jeg håber virkelig at Martin og jeg får mulighed for også at komme på en lignende vandretur når højsæsonen slutter.
/ B