user_mobilelogo

We have now been here at Arctic Station for a little more than a month and we're settled in the house and offices. I, by the way, have the most beautiful view from my office, which I have in the library and laboratory building. Martin decided to have office in our house, but that view is definitely not as beautiful as mine!

February 1, I started my PhD fellowship and used the four months until June 1 on planning the experimental setups and buying equipment. July 1, I received my scientific equipment, which was send by some colleagues at CENPERM after I left for Disko Island. Sending equipment to Greenland is always exciting whether the equipment will arrive on time and even if it will arrive! In 2015, I got a confirmation that my pallet was at the habour in Narsarsuaq, however when I arrived in Narsarsuaq I learned that my equipment had never been there and later they found out that they forgot in a nearby town, Narsaq. This time everything worked out good and fingers crossed that my very last equipment will be shipped from Germany July 10. This equipment is quite crucial for my entire experimental setup in Blæsedalen as I will be measuring in-situ oxygen levels. For now, I spend two days drilling five holes in 160 flasks and two holes in 160 lids. I am very thankfull that audiobooks is invented because otherwise these days would have been too long!!!

Birgitte drilling holes in plastic bottles
Additionally, I went to Blæsedalen to select a fieldsite for my in-situ experiment. I laid out five blocks 6 x 3 m in a (hopefully) not too stony site. I made one trial soilprofile to see if it was possible to dig down to 80 cm and luckely it was. However, I can't be sure that my other 39 soilprofiles will be as easy and without huge stones that are impossible to move. Fingers crossed (again!). So far, it feels really good to be out in the field and get started on my experiment. Later on, I will make a proper introduction to my PhD project about Arctic Subsurface Gas Dynmacis.

Fieldwork 11

To be continued... 

/ B


 

Jeg er nu medlem af den eksklusive klub "Arktisk Stations Svømmeklub". I går aftes hoppede jeg nemlig i vandet 4 gange! Vandet var temmelig koldt, men solen var fremme og vinden var blid og varm. Jeg var ikke sikker på jeg turde, men I dag er jeg glad og stolt over at have været hoppet ud i det. Måske jeg endda skal gøre det igen i dag. Målet må være en gang både at svømme med isbjerge og med hvaler samtidig.

Arktisk Stations Svømmeklub

/ B


 

Vi er stadig på jagt efter det bedste fiskested heroppe. Dette har blandt andet ført os på udkig efter dybere vand, hvor vi gik en halv times tid, forbi dumpen, og videre ud på klipperne. Desværre, var der meget blæsende og isbjergene stødte mod klipperne og der var ingen fisk. Vi bevægede os videre til et nyt spot, med lidt læ for vinden, men igen var der ingen fisk at fange. Dog, var det på ingen måde en dårlig tur, for pludselig dukkerede der fire pukkelhvaler op helt tæt på os (tre voksne og en kalv). De kom så tæt på os, at vi blev nødt til at stoppe med at fiske. Ellers havde vi risikeret at få en hval på krogen. Jeg optog denne video og til at starte med satte jeg den på lyslød, men den er nu også lidt skæg med lyd på.

Vi er lidt skuffede over stadig ikke at have fundet fjeldørrederne, men vi håber de stadig snart dukker op. Ellers er det stadig fedt, at det bedste fiskespot er helt tæt på vores hus og i løbet af kort tid kan vi fange 3-4 forskellige arter.

/ B


 

Da Martin og jeg første gang mødtes i Narsarsuaq i Syd-Grønland for præcis 3 år siden, havde vi den tradition at lave pandekager, hver gang der var en, der skulle rejse hjem. Den tradition har vi taget til os og selvfølgelig videreført her på Arktisk Station. Indtil videre har vi lavet pandekager i de sidste 3 uger.

I aftes blev det endda til pandekager på trangia på klipperne ved havet ikke langt fra vores hus. Dejen blev lavet hjemmefra og så blev der ellers pakket trangie, fiskegrej og kamera. Det blev til mange timers fiskeri og denne aften blev vi overrendt af havkatte. Frederik (fra nu af havkattemesteren) var exceptionelt ferm til disse små bæster og han endte med at fange 3 styk hvoraf den største vejede 3.5 kg! Den ene havkat blev endda fanget på en knækket fiskestang, som Frederik havde lykkedes at knække for at par dage siden og desperat forsøgt at lime sammen igen. Jeg fangede 2 havkatte, hvoraf den største dog kun vejede 1.8 kg, men Martin formåede slet ikke at fange nogen. Jeg kan dog fornemme at Martin i stedet går efter den rigtig store! Havkatte er en mærkelig fisk og jeg kan ikke bestemme mig for om den er grim eller køn. Tænderne er stumpe men kraftige og fisken har det med at sno sig helt vildt når den kommer op af vandet. Hvis du slipper den ud i vandet igen, så svømmer den ikke væk, men bliver i stedet helt tæt på og stirrer bare på dig med onde, bebrejdende øjne. I går kom de tre største havkatte dog med hjem for senere at blive til aftensmad. Kødet ser virkelig lækkert ud. Det med at kunne fange sin egen mad, er virkelig noget vi nyder og nu kan vi ikke vente, til der også begynder at komme bær og svampe.

Birgitte med en havkat

Da tidevandet var næsten på sit højeste ankom hvalerne. Jeg tror klokken var omkring 23:00. Det bliver meget hurtigt dybt her ved Disko-øen og hvalerne kan derfor komme helt utroligt tæt på land. Nogle gange svømmer de bare rundt, men i går aftes jagede de også fisk. Først så vi en lille gruppe på to hvaler og da de forsvandt dukkede en ny gruppe på tre hvaler op. De gik i gang med at fange lodder. Martin var selvfølgelig klar med kameraet og fik nogle rigtig fine billeder. Desværre, er det svært at fange øjeblikket perfekt på et billede med alle lydende og det hele. Det var en fantastisk oplevelse.

Hvaler Hvaler og fiskeri Hvaler der spiser fisk
 
/ B
 

Igennem hele sommeren, bor der forskellige feltassistenter på Arktisk Station, som arbejder for Greenland Ecosystem Monitoring programme (GEM). Normal bor de her en af gangen i 4-6 uger. Deres arbejde veksler mellem at måle NDVI, det aktive lag, vandførslen i Røde Elv og meget mere. Man kan læse mere om GEM her: http://g-e-m.dk. Frederik, der er en af disse feltassistenter, er vi blevet gode venner med i løbet af hans ophold heroppe. Han ankom til Disko cirka samtidigt med os, og da der ikke er så mange andre mennesker i byen, så kan venskaberne hurtigt opstå. Især når Frederik også er passioneret lystfisker og skriver til Martin hver aften om de ikke skal tage ud og fiske. Som mange nok ved, så siger Martin ikke nej til en god fisketur!

Frederik snakkede om en Grønlandsk mand om at få fat i noget stenbiderrogn og fik at vide, at han kunne få ligeså meget han ville, hvis han kom næste dag. Så dagen efter hentede vi 10 kg stenbiderrogn! Det eneste det krævede var at det skulle renses og spises. Efter rensning og prøvesmagning, er vores fryser nu fyldt med 8 kg rogn. Så det tegner godt. Vores teori er at den Grønlandske fisker var træt af at rense og spise stenbiderrogn og så bare gerne ville af med det.

Stenbiderrogn

Stenbideren er, ligesom havkatten, en mærkelig udseendet fisk - køn eller grim vides ikke. Sæsonen er desværre slut, så kunne ikke nå at få et godt billede, men den tegning giver en god ide om deres udseende.

Stenbider fra naturporten

/ B


 

Her den anden dag anede vi ikke hvad vi skulle lave til middag og ingen af os gad gå ned for at handle! Vi besluttede os for, at det problem måtte vi løse senere, når vi rent faktisk blev sultne. Der gik ikke mere end 30 minutter og så ringede Erik (kaptajn på Porsild, vores forskerskib) og spurgte om vi kunne tænke os nogle amasetter. Han havde lige været ude i havnen i sin lille båd og fanget til sig selv, venner og familie. Problemet med middagen løst og vi kørte ned og fik en spandfuld amasetter. Tre personer rensede og panerede dem til panden. 

Capelin 1Capelin 2

/ B