- Detaljer
Ligesom resten af verdenen er vi også heroppe påvirket af Corona virus (Covid-19). Da selve Arktisk station er en del af Købehavns Universitet har vi skullet følge universitetets ageren og samtidig er vi underlagt de regler og foranstaltninger, der er i Grønland. Det betød, at Arktisk station blev lukket ned samtidig med at Købehavns Universitet i Danmark blev lukket ned. Vi blev bedt om at arbejde hjemme og kun streng nødvendigt arbejde på stationen måtte udføres (eksempelvis vedligehold af varme og fyr og vanding af blomster). Møder imellem medarbejdere og jeg har været per telefon eller med god afstand. Vi er nu så småt begyndt at arbejde normalt igen, dog stadig med forsigtighed. Men især feltarbejdet kan fortsætte nogenlunde uhindret. Dog er alle besøgende forskeres ophold blevet aflyst og det vides stadig ikke, hvornår vi igen kan åbne op. Da forskere ikke kan komme til stationen kan jeg mærke et øget behov for min hjælp, til de ting forskerne ellers selv skulle have lavet heroppe. Jeg er derfor spændt på, hvor travlt jeg får i den kommende tid.
Samtidig lukkede Grønland ned, hvilket har betydet, at man ikke kan komme hverken til eller fra vores lille ø, selv hvis vi ville. Heldigvis har der hele tiden været åbent for transport af gods og fødevarer. Vi ved stadig ikke, hvornår der åbnes op for, at man kan komme til eller fra øen.
Alt i alt en meget mærkelig tid fyldt med bekymring og uvished.
/ Martin
- Detaljer
Efter at havisen brød op, så vi det åbne hav og muligheden for igen at fiske fra kysten af. I sidste uge ordnede vi derfor alt vores fiskeudstyr, rensede det og klargjorde det til den kommende fiskesæson. Birgitte købte også en ny fiskestang, fordi hun ødelagde hendes nye fiskestang (som faktisk var en fødselsdagsgave fra Martin) sidste år. Der er for mange isbjerge tæt på kysten hernede foran vores hus, så vi kan ikke rigtig fiske her endnu. Alle isbjergene kommer fra Isfjorden i Ilulissat, der virkelig er begyndte at vælte isbjerge ud i Diskobugten. I stedet for kørte vi om bag vores hus, forbi slædehundene og videre ud imod Engelskmandshavnen. Her er et smukt lille sted, hvor vi fiskede fra isfoden af. Isfoden er et par meter høj, så vi var meget forsigtige med ikke at gå for tæt på kanten. Birgitte fangede to ulke, hvoraf den støtte vejede 0.6 kg og var dagens største fangst. Martin fangede også to ulke, men de var mindre. Selvom vi kun fangede fire ulke, føltes det så godt at starte fiskesæsonen og komme derud!
/ Martin & Birgitte
- Detaljer
Vi troede virkelig og havde håbet så meget på at se narhvaler, mens vi boede heroppe. Det har dog vist sig at være mere besværligt end først antaget at få denne oplevelse med. Det var ikke rigtig muligt at spotte dem fra kysten af, så vi begyndte begge at spørge de lokale vi kender om vi kunne komme med på en narhvalsjagt, velvidende at dette ville være en meget ambivalent oplevelse at se en hval blive dræbt. Det er også vores overbevisning, at det lokale folk har nogle rettigheder til hvaljagt af kulturelle grunde (selvom vi ikke går ind for jagt på hvaler)! Samtidig ved vi jo også, at der er kvoter, som regulerer, hvor mange hvaler der må skydes og beskytter antallet af narhvaler. De lokale vendte aldrig tilbage til os og vi begyndte i stedet at spørge om, hvorvidt det var muligt blot at se en hval før den blev slagtet og kødet delt mellem fangerne. Vi fik altid det samme vævende svar og det skete bare aldrig. For os lød det til, at de skød narhvaler hver dag i en periode, men også at fangerne slagter dyrene på havet ved isen, så det er svært at tælle hvor mange der reelt er skudt. Vi har også fået fornemmelsen af, at os som forskere med kameraer var den slags folk, der skulle holdes væk fra narhvalsjagten. Vi er selvfølgelig rigtigt kede af det hele, men også irriteret over, at de nu slagter dyrene på isen, så de potentielt kan holde antallet af hvaler hemmeligt og samtidig spildes der kød fra hovedet og knogler, der i sin tid var blevet fodret til hundene eller lavet til tørret kød.
/ Birgitte og Martin
- Detaljer
I dag vågnede vi op til en forandret verden. I mange måneder har havet været dækket af havis og det har været umuligt at bestemme, hvor havet starter og land ender. Denne morgen var havisen dog brudt op og havet var igen helt synligt.
Forskere er ofte meget tilbageholdene med at drage klare henvisninger til klimaforandringer - man vil jo nødigt sige noget forkert. Sådan forholder det sig også med havisen. Vi kan ikke konkludere at havisen bryder op tidligere og tidligere på året på grund af klimaforandringer. Men, vi kan dog sige at havisen opfører sig mere og mere uforudsigeligt (dette er også, hvad de lokale fortæller). At havisen bryder sent i marts, som den har gjort dette år, er en del tidligere sammenlignet med andre år. Men som det også ses af nedenstående graf så ændrer havisen sig meget fra år til år omkring Arktisk station. 2020 er stadig ung og afhængigt af vejr og vind kan havisen stadig nå at komme tilbage. Så kan vi måske stadig nå at tage ud og is-fiske som vi har drømt om.
Uden havis, er chancerne tilgengæld større for at spotte Grønlandshvaler...
/ M
- Detaljer
Det seneste oplæg om mit PhD projekt var fyldt med gode følelser og energi! Åh, hvor ville jeg ønske, at det stadig var sådan.
Desværre er der sket rigtig meget siden, og mit vinteropvarmingsforsøg er udsat til næste vinter. Ifølge planen, skulle min vejleder være ankommet hertil i starten af april for at hjælpe med selve eksperimentet. Eksperimentet inkluderer fjernelse af sne og mange andre målinger, der skal tages målinger kontinuert imens selve opvarmningen er igang samt efterfølgende. Da Grønland (og Danmark) lukkede ned pga. coronavirus indså jeg, at det eksperiment som jeg har planlagt igennnem et år ikke ville komme til at ske med kun mig. Lige så meget som jeg hadede at aflyse og udsætte det, lige så lettet var jeg over, at denne beslutning blev taget, fordi jeg blev ved med at tænke over, hvordan jeg ville være i stand til at udføre det selv. Ærligt talt så begyndte jeg også at miste energien i forhold til dette projekt.
Jeg har stadig mine op- og nedture (ligesom alle andre vel), men Martin håndterer det hele virkeligt godt og jeg vil forsøge at fokusere på et andet projekt/artikel, der også er en del af min PhD, så jeg kan komme igang med arbejdet igen. Med hensyn til mit vinteropvarmingsforsøg, så prøver jeg at se positivt på udsættelsen og laver en endnu bedre plan til næste vinter.
/ B
- Detaljer
Som nævnt i et tidligere oplæg, så er vi selvfølgelig også påvirket af coronavirus. Vi troede rent faktisk ikke, at det ville have en effekt på os heroppe, men vi tog grueligt fejl! Om cirka en uge skulle vi have besøg af vores første private gæster, der skulle dele vores arktiske eventyr med os. Nu kan disse gæster ikke komme alligevel og vi er utroligt kede af det. Det er stadigvæk ikke rigtigt gået op for os, at de ikke kommer. Vi har snakket om deres besøg i så lang tid og glædet os. Pludseligt i løbet af to dage blev alt aflyst. Vi håber inderligt, at de kan komme og besøge os senere i løbet af sommeren - selvom vi er mere travle der. Det ville bare betyde rigtigt meget for os, at dele Diskoøen med nogen vi kender.
I går trængte vi simpelthen bare til at komme væk fra hjemmet og den konstante nyhedsstrøm om coronavirus! Vi lavede madpakker, varm kaffe og tog på snescootertur med Emil fra Hotel Disko Island. Det føltes så godt at være væk fra det hele og få renset sindet. Sneen var perfekt at køre på, vi var næsten de første afsted på snescootertur og vi besteg det ene bjerg efter det andet i jagten på smukke udsigter og de smil som vi virkelig trængte til. Det er svært at beskrives følelsen, når man bestiger en gletcher og i takt får en smukkere og smukkere udsigt som vi kommer op. Vi stopper altid på toppen af Lyngmarksbræen, hvilket giver os en følelse af at være på toppen af verden. Nogle gange er det helt uvirkeligt og ikke til at forstå, at vi faktisk kan kalde dette vores hjem.
Birgitte skød også sin første og anden rype med kun to kugler i alt. Vi har været på jagt mange gange før efter ryper til hende, men aldrig været heldige - indtil nu. Martin er stødt på ryper mange gange før og har skudt sin del. Vi havde derfor indgået en aftale om, at Martin ikke måtte skyde flere ryper før Birgitte havde fået skudt bare én, så nu er han meget glad for igen at kunne gå på jagt.
Vi forsatte turen ud til Nipisat, der er en gammel militærstation på en halvø i Diskofjorden. Mærkeligt sted! Der var kæmpe store siloer, tomme huse med ødelagte vinduer og uhyggelig stemning. Alt i alt en helt perfekt dag.
/ Martin & Birgitte