- Detaljer
For et par weekender siden var vi med Martins familie på fisketur til Ørsted Ørredvand (https://fisk-golf.dk). Martins lillebror, David, fik en fisketur af alle i fødselsdagsgave. Egentlig skulle vi have været afsted i midten af juli måned, men grundet fiskesygdommen Infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN), aflyste vi turen i første omgang. Reglen var nemlig dengang, at man skulle låne udstyr på stedet og vi synes altså bare, at der er noget fedt ved at bruge sit eget udstyr fremfor andres. Fiskeriet her i september er også bedre end i de varmere sommermåneder, så det passede os egentlig fint nok at flytte turen.
Martins far havde lejet hytter til os med terrasse helt nede ved vandkanten, så det var meget luksus i forhold til, at vi jo har vores lille søn på knap 7 måneder med. Det er jo ikke mange gange, at vi har været på længerevarende fisketure med Arthur Emil, så vi måtte prøve lidt forskelligt praktisk af med ham. Vi havde f.eks. taget hans weekend seng med som vi kunne bruge som udendørs kravlegård. Det var ret smart og han ville gerne ligge en tid deri og kigge på os som fiskede. Ellers skiftede vi sådan lidt med at underholde ham på et tæppe med legetøj, når han ikke sov lur og her var øvelsen at nyde at være afsted sammen og kigge på de andre som fiskede i stedet for at ærgre sig alt for meget over, at man ikke selv kunne fiske, fordi man skulle være sammen med ham. Hen imod aftenen ville han gerne bare hygge og hænge på mig, så der tog jeg ham i min bæresele og fiskede med ham, mens han sad i den. Der skulle en del sang og små dansetrin til for, at han ikke kedede sig for meget, men det gik faktisk ganske godt. Vi fangede ingenting, men vi hyggede os.
Den store fanger i løbet af dagen blev David som faktisk fangede en del regnbueørreder, mens Martin fangede en enkelt skalle som han ville bruge til at fiske efter stør. Han fangede dog aldrig en stør eller en ørred, så han var en smule mut i det, da vi skulle hjem. Vi overnattede i hytten ved vandet og fiskede videre dagen efter. Her var jeg så heldig at fange en regnbueørred på 1.460 kg og det hjalp da gevaldigt på fiskehumøret. Vi fik et par ørreder med hjem som jeg rensede, fileterede herhjemme og lagde i fryseren.
Alt i alt en virkelig fin og hyggelig tur! Det kan anbefales at tage til Ørsted Ørrevand. Det er jo ikke vild natur, men hvis man gerne ville fiske efter ørred i Danmark, så er det vist bare de vilkår vi har, at arbejde med.
/ B
- Detaljer
Da vi var i Jylland på sommerferie for lidt tid siden, besøgte vi Vejlerne sammen med min far. Min far har engang i 80'erne været leder for feltstationen på Vejlerne og har derfor et stort kendskab til områdets tilblivelse samt fugle, der enten trækker igennem området eller bliver og yngler. En "vejle" er i oprindelsens forstand et lavvandet vådområde. I Nordjylland er der et området kaldet Vejlerne og her er op til flere vejler, altså lavvandede vådområder. Nogle af disse vådområder er faktisk kunstigt lavet og ikke af helt naturlig oprindelse. I sin tid forsøgte man at skabe mere landbrugsjord ved at inddæmme og afvande fjordarme, f.eks. som vi kender det var Lammefjorden på Sjælland. I 1864, da Danmark mistede store dele af Sønderjylland, så var der et ordsprog som hed Hvad ud af tabes skal indad vindes! Og det betød faktisk, at man måtte finde nyt landbrugsjord eftersom vi mistede så meget til tyskerne.
Vi kørte af ???? vejen som blev lavet for at folk havde en hurtig rute til Fjerritslev og nordpå. Hastighedsbegrænsningen er 90 km/t og der var lidt for mange lastbiler. Der er bygget et meget fint stråtæktehus med lille udstilling, fuglekiggerskjul og toilet på denne strækning som er et fint sted at starte. Her kan man også finde en folder med kort over Vejlerne, fuglekiggertårne mv. Stråtæktehuset ligger et virkelig fint sted med den store Bygholm Vejle på den ene side af dæmningen/vejen og fjorden på den anden side af vejen. Omkring her blev farten sænket til 70 km/t, men det er alligevel noget forstyrrende med denne vej. Min far fortalte om dengang han i sin tid startede med at komme på Vejlerne, så var det en smal dæmning med to jordede hjulspor. Jeg kan kun drømme mig tilbage, hvor endnu mere smukt og fredfyldt dette sted må have været. I stråtæktehusets fuglekiggerskjul så vi omkring 40-50 skestorke hvile sig ikke langt ude, men dog kun muligt at genkende som skestorke med kikkerten. Det er første gang, at vi har set så mange skestorke. Skestorkene er ved at være veletablerede på Vejlerne og derfor stiger de i antal fra år til år. Udover skestorke så vi skarv og ænder af forskellige arter. Ved fuglekiggerskjulet fløj en masse svaler tæt omkring, fordi de havde redder over tagudhængene.
Herefter kørte vi videre til Vesløs, der er en lille by tæt ved Vejlerne. Her smuttede jeg hurtigt ind og købte starbucks islatte, brød og pølser som blev suppleret med lidt dyppelse som jeg havde med hjemmefra. Vi ville gøre det nemt for os selv, så vi kom ud og kunne fokusere kun på hyggen og ikke lave en gourmetmiddag. Min bror, Kristian, har nemlig et stykke jord med jagthytte lige bagved Vesløs, så her kørte vi ud, tændte et bål og grillede ristede hotdogs til frokost. Det var i sin tid min fars jord og jagthytte som han købte tilbage i 1963. En del af jorden var landbrugsjord, men min far fik fat i kort over dræningen og ødelagde drænrørene, så der igen kom tre lavvandede damme på jorden. En del af jorden, hvor dammene er, er i dag afgræsset af kreatur, mens den del hvor hytten ligger er mere eller mindre blandet skov. Det er på dette stykke jord, at jeg har været på jagt en del gange for mange år siden. Engang skød jeg efter en gås, men fik den ikke. De fleste aftener havde jeg bare en dejlig aften i rørene sammen med hunden, mens solen gik ned og fugle fløj. Her brugte vi så et par stille timer på at spise, høre historier fra gamle dage omkring Vesløs og Vejlerne alt imens Arthur Emil fik en god lur efter en masse kravlen rundt på skovbunden.
Vi kørte herfra videre til Lunde fjord. Og Kærup ??? fuglekiggertårn. Ved første øjekast så vi ikke nogle specielle fugle, men Martin var god og spottede til sidste et par sølvhejre. Sølvhejrene havde formodentlig yngleplads ved den lille brugt. Desværre var der ingen traner som vi ellers havde håbet lidt på. Det var allerede blevet temmelig sent på dagen, så vi måtte vende snuden sydpå igen fordi ellers ville det blive for sent for Arthur Emil at komme hjem. Vi glæder os til, at vi en anden gang skal udforske andre dele af Vejlerne. Muligvis vil vi også forsøge, at komme afsted mens der er nogle fugle, der trækker forbi området.
- Detaljer
I går aftes besøgte vi min ældste storebror og familie på gården Engdal. Engdal er mit barndomshjem som min bror har overtaget for mere end 20 år siden. Engdal er et fantastisk sted med skov, sø og mose liggende lige ved ejendommen. Inden aftensmaden smuttede vi ned til søen og kastede lidt med fiskestænger. Det var en ganske kort ikke ambitiøs hurtig fisketur, hvor Arthur Emil sov i barnevognen ved søbredden, imens vi fiskede. Vi øver os i at komme ud og fiske selvom vi har en lille dreng på kun 5 måneder og målet er i sig selv nu, at vi bare skal have haft en hyggelig stund i naturen.
Martin havde taget sin fluestang med for at øve sig i at kaste med den. Det er en del år siden, at han sidst havde fiske med fluestang, så han ville bare træne lidt for sjov. Han startede dog med at fange en fin lille gedde og derefter en aborre. Jeg forsøgte mig først med en ????? (popper siger Martin den hedder) som skal ligne en dårlig/dødende fiske i vandoverfladen, men fik desværre ikke huk af den store gedde som jeg ellers ønskede. Derefter skiftede jeg til en lille spinner og i første kast fangede jeg en pæn størrelse aborre. Jeg fangede fire aborre i alt og det var helt perfekt!
Det var rigtig hyggeligt at være på en ikke ambitiøs fisketur, hvor der mest var fokus på stilheden og skønheden af naturen som vi stod der i den lune danske sommeraften med små byger drivende ind over os. Det kan varmt anbefales!
/ B
- Detaljer
Vi har holdt det meste af vores sommerferie herhjemme i Brønshøj og taget på småture ud herfra. Det har vi nydt rigtigt meget og det er måske også det mest ideelle med en lille dreng på 5 måneder. En af de ture, som vi har været på, var en kort vandrerundtur i Allindelille Fredskov. Allindelille Fredskov ligger lidt nord for Ringsted og er en botanisk perle med sjældne planter. Jeg kendte ikke til denne lille skov før end, at jeg læste om den i bogen Vandrerundtur i Danmark. Martin kendte godt til den og havde været der engang på feltkursus under sin biologiuddannelse, hvilket altså må være en del år siden!
Skoven er særlig, fordi den ligger på en stor flade af skrivekridt, hvorfor der specielt vokser kalkelskende plantearter. Vi så dog ingen af de specielle plantearter, men vi var også på en lidt kortere rute, hvor vi ikke kom ud på det våde moseområde. Det er ikke sikkert, at vi havde set nogle alligevel, fordi vi var her på et lidt sent tidspunkt på året, desværre. Næste år ynder jeg, at vi kommer til Allindelille Fredskov om foråret og tidlig sommer, hvor jeg har læst mig til, at chancerne er bedst for at se f.eks. hulkravet kodriver, blågrøn star og blå anemone, blåtoppet kohvede, druemunke og pile-alant samt orkidéer. Vi vil meget gerne se orkidéer som ægbladet fliglæbe og flueblomst. Selvom vi ikke så nogle af de specielle plantearter for stedet, så så vi hvordan bøgetræerne havde gullige blade og ikke var sprudlende i vækst. Det skyldes det sjove fænomen, at når bøgen vokser på kalkholdig jord, så forhindrer det træerne i at optage jern og mangan (som optages bedst ved lavere pH-forhold i jorden). Jern og mangan er nødvendig for at træet bygger klorofyl (grønkorn) i bladene og det er klorofyl, der farver bladene grønne. Når der ikke er klorofyl til at farve bladene grønne, så kommer de altså til at fremstå gule i stedet for.
Vi startede ved parkeringspladsen og gik ad vejen mod højre, der førte os igennem Bøgebjerg, hvor vi mødte to små shetlandsponyer i den indhegnede del af skoven. De var utroligt søde og nysgerrige - Lyra, vores hund, var meget populær hos den ene pony, mens hun var en smule mere skeptisk. Da vejen delte sig i to gik vi mod venstre og igen mod venstre for at komme forbi huset ved Thomas Park. Her brugte vi en del tid på at sidde og nyde insekternes summen og skifte en ble. Martin tog en masse billeder af humlebier og sommerfugle. Der var en masse smukke blomster som virkelig tiltrak insekterne og så ramte vi lige et dejligt varmt og solrigt tidspunkt på dagen, hvor der var liv på engen. Tilbage mod bilen kom vi forbi sommerfugleengen, som havde endnu flere sommerfugle. Vi er ikke vildt skarpe i navnene på sommerfuglene, andet end de helt normale. Det samme gør sig gældende med humlebier, men dem er vi blevet meget fascineret af de seneste år efter at have læst Humlen ved det hele og Summen over engen af Dave Goulson, så vi øver os på de forskellige arter.
Jeg synes, det var et super fint sted at besøge. Der var nem parkering og skoven var ikke overrendt med en masse andre mennesker. Stierne var brede og nemme at gå på, men hvis man vil kan man gå af mindre stier også. Det er vigtigt at forblive på stierne og ikke vade rundt over det hele og forstyrre og træde på planterne. Tænkt sig, hvis man kom til at træde på en flueblomst, der så gik hen og døde.
/ B