Da vi var i Jylland på sommerferie for lidt tid siden, besøgte vi Vejlerne sammen med min far. Min far har engang i 80'erne været leder for feltstationen på Vejlerne og har derfor et stort kendskab til områdets tilblivelse samt fugle, der enten trækker igennem området eller bliver og yngler. En "vejle" er i oprindelsens forstand et lavvandet vådområde. I Nordjylland er der et området kaldet Vejlerne og her er op til flere vejler, altså lavvandede vådområder. Nogle af disse vådområder er faktisk kunstigt lavet og ikke af helt naturlig oprindelse. I sin tid forsøgte man at skabe mere landbrugsjord ved at inddæmme og afvande fjordarme, f.eks. som vi kender det var Lammefjorden på Sjælland. I 1864, da Danmark mistede store dele af Sønderjylland, så var der et ordsprog som hed Hvad ud af tabes skal indad vindes! Og det betød faktisk, at man måtte finde nyt landbrugsjord eftersom vi mistede så meget til tyskerne. 

Vi kørte af ???? vejen som blev lavet for at folk havde en hurtig rute til Fjerritslev og nordpå. Hastighedsbegrænsningen er 90 km/t og der var lidt for mange lastbiler. Der er bygget et meget fint stråtæktehus med lille udstilling, fuglekiggerskjul og toilet på denne strækning som er et fint sted at starte. Her kan man også finde en folder med kort over Vejlerne, fuglekiggertårne mv. Stråtæktehuset ligger et virkelig fint sted med den store Bygholm Vejle på den ene side af dæmningen/vejen og fjorden på den anden side af vejen. Omkring her blev farten sænket til 70 km/t, men det er alligevel noget forstyrrende med denne vej. Min far fortalte om dengang han i sin tid startede med at komme på Vejlerne, så var det en smal dæmning med to jordede hjulspor. Jeg kan kun drømme mig tilbage, hvor endnu mere smukt og fredfyldt dette sted må have været. I stråtæktehusets fuglekiggerskjul så vi omkring 40-50 skestorke hvile sig ikke langt ude, men dog kun muligt at genkende som skestorke med kikkerten. Det er første gang, at vi har set så mange skestorke. Skestorkene er ved at være veletablerede på Vejlerne og derfor stiger de i antal fra år til år. Udover skestorke så vi skarv og ænder af forskellige arter. Ved fuglekiggerskjulet fløj en masse svaler tæt omkring, fordi de havde redder over tagudhængene. 

skestork THUMB

Herefter kørte vi videre til Vesløs, der er en lille by tæt ved Vejlerne. Her smuttede jeg hurtigt ind og købte starbucks islatte, brød og pølser som blev suppleret med lidt dyppelse som jeg havde med hjemmefra. Vi ville gøre det nemt for os selv, så vi kom ud og kunne fokusere kun på hyggen og ikke lave en gourmetmiddag. Min bror, Kristian, har nemlig et stykke jord med jagthytte lige bagved Vesløs, så her kørte vi ud, tændte et bål og grillede ristede hotdogs til frokost. Det var i sin tid min fars jord og jagthytte som han købte tilbage i 1963. En del af jorden var landbrugsjord, men min far fik fat i kort over dræningen og ødelagde drænrørene, så der igen kom tre lavvandede damme på jorden. En del af jorden, hvor dammene er, er i dag afgræsset af kreatur, mens den del hvor hytten ligger er mere eller mindre blandet skov. Det er på dette stykke jord, at jeg har været på jagt en del gange for mange år siden. Engang skød jeg efter en gås, men fik den ikke. De fleste aftener havde jeg bare en dejlig aften i rørene sammen med hunden, mens solen gik ned og fugle fløj. Her brugte vi så et par stille timer på at spise, høre historier fra gamle dage omkring Vesløs og Vejlerne alt imens Arthur Emil fik en god lur efter en masse kravlen rundt på skovbunden.  

Vi kørte herfra videre til Lunde fjord. Og Kærup ??? fuglekiggertårn. Ved første øjekast så vi ikke nogle specielle fugle, men Martin var god og spottede til sidste et par sølvhejre. Sølvhejrene havde formodentlig yngleplads ved den lille brugt. Desværre var der ingen traner som vi ellers havde håbet lidt på. Det var allerede blevet temmelig sent på dagen, så vi måtte vende snuden sydpå igen fordi ellers ville det blive for sent for Arthur Emil at komme hjem. Vi glæder os til, at vi en anden gang skal udforske andre dele af Vejlerne. Muligvis vil vi også forsøge, at komme afsted mens der er nogle fugle, der trækker forbi området.