Haveliv & Hobby

Haveliv

Planter til Salg

Planter til salg

Frø til Salg

Planter til salg

Snerle 2 THUMB

Hvert eneste år finder jeg Martin i haven i gang med at fjerne snerler. Snerlerne er hurtigt voksende og kryber sig op ad alle vores planterne og i hækken, hvis ikke det var for Martins ihærdige udlugning af dem. De virker jo temmelig uskyldige, men de kan overtage store områder af haverne eller sågar naturområder, hvilket er synd og vi forsøger at holde denne invasive plante nede. Der er jo heller ingen grund til at snerlerne stjæler både vand, lys og næringsstoffer fra de planter som vi gerne vil have. 

Snerle 1 THUMB

 

Sådan bekæmper du agersnerlen (fra www.bolius.dk)

Agersnerlen kan ikke bekæmpes som andre typer af ukrudtsplanter. Bruger du redskaber, kan du ikke undgå at komme til at hakke nogle af agersnerlens rødder over, og det giver bare endnu flere planter. Uanset om, agersnerlen er i køkkenhaven, blomsterbedet eller mellem fliser, i perlesten og belægninger, er rådene:

 

  • Håndlugning
    Løsn jorden med en gravegreb og pil agersnerlens rødder op med fingrene. Brænd rødderne, eller destruer dem på anden måde. Kast dem endelig ikke i kompostbunken, hvor de blot vil sprede sig.

  • Dæk jorden til med sort plastik eller andet lystæt materiale i 1-2 år
    Det er bedste og eneste metode, hvis du for alvor har fået agersnerlen ind i haven.

  • Hak jorden hyppigt:
    Hvis du har et område, du ikke kan komme til at håndluge eller dække til i en sæson eller to, kan du holde agersnerlen i ave ved at hakke hyppigt med f.eks. en cirkelhakke. Men du kan desværre ikke forvente, at planten giver op af det.