Haveliv & Hobby

Haveliv

Planter til Salg

Planter til salg

Frø til Salg

Planter til salg

Sidste år købte vi en lillebitte julestjerne med en enkelt blomst til 20 kr. Egentlig ville vi have købt en større, men så kom vi får langt end i december og så fandt vi ikke nogen og endte derfor med den lille julestjerne. Efter jul plejer man jo som regel at smide blomsterne ud, men det er vi ikke tilhængere af her i huset, så vi gemte den. Vi ompottede den ikke og den fik sådan set bare lov til at stå og passe sig selv. Pludseligt i foråret fik den lille plante travlt og blev større og større.

Julestjerne THUMB

Den er selvfølgelig blevet ompottet nu, fordi vi synes det er lidt sjovt. Martin gik ind og læste om, at det ikke er muligt at få julestjernerne til at blomstre igen, fordi det kræver helt specifikke lysforhold og døgnrytme. Julestjerner skal altså have omkring 12-14 timers mørke i døgnet i en længere periode imens de danner de røde blade i toppen som er selve blomsten. Vi har haft vores til at stå i soveværelset, hvor gardinet er oppe i løbet af dagen, men nede om natten. Det har tilsyneladende været nok for denne plante og den har nu sat røde blade og er ved at lave de klassiske røde julestjerner vi kender. I år kommer den med fire blomster i alt og vi sparer de 80 kr en stor julestjerne normalt koster. Vi vil selvfølgelig se om vi kan holde liv i den og få den til at sætte blomster til julene fremover. Det er teknisk set et træ, så vi får se, hvor længe det kan være i en almindelig potte.

/ B