Julen er ved at være vel ovre og vi undgik heldigvis corona i vores lille familie. Nu er vi hjemme igen i vores lille rækkehus i Brønshøj og juletræerne ligger i store dynger rundt omkring her i vores afdeling. Jeg har i flere år klippet grene af juletræerne med en stor grensaks og brugt dem i vores have som grøn vinterafdækning. Det ville være alt for dyrt, hvis man skulle købe pyntegrønt til det, når vi har så store bede som jeg dækker af. Så hvorfor ikke bruge, hvad man lige har for hånden alligevel?!

Pyntegrnt THUMB 

Samtidig, så ser jeg det også som en slags genbrug af juletræerne. Det plejer også passe meget godt med at vores store staudebed, rabarber og frostfersken bliver beskyttet lidt mod den frost som der kommer om vinteren. I år har vi så faktisk være så heldig at have sne og rigtig frost før julen var ovre, så planterne har fået lidt direkte frost inden, at de blev dækket ned. Det pynter også meget fint i vores forhave at staudebedet er dækket til med grønt og så er det så fint, når vintergækker og krokus titter frem mellem granerne, når vi begynder at nærme os forår. 

/ B