DIY Julekrans
- Details
Jeg er så småt ved at komme i julestemning og jeg føler i hvert fald, at det er på tide at pynte lidt op udenfor og gøre det lidt hyggeligt. Det er ekstra vigtigt med lidt hyggeligt i haven i denne nu mørkere og mørkere tid. Samtidig med så elsker jeg at være kreativ og bruge ting fra naturen. Så her den anden dag, bandt jeg en krans til at hænge ude vedsiden af vores dør.
Til kransen brugte jeg en forbundet krans med falske røde bær, købt i Søstrene Grene, samt salvie og rosmarin fra haven. Vi har to kæmpestore rosmarin i haven og en overdimensioneret salvieplante, så jeg synes, at det kunne være sjovt at lave en anerledes krans med krydderurter. Samtidig med, så ser jeg heller ingen grund til at gå i Netto for at købe gran, når man kan bruge hvad man har i haven. Jeg brugte helt almindelig blomstertråd til at snøre grenene af rosmarin og salvie fast med. Det var et fint lille projekt som kun tog en 30 minutters tid med en lille tur i haven.
/ B
Julestjerne
- Details
Sidste år købte vi en lillebitte julestjerne med en enkelt blomst til 20 kr. Egentlig ville vi have købt en større, men så kom vi får langt end i december og så fandt vi ikke nogen og endte derfor med den lille julestjerne. Efter jul plejer man jo som regel at smide blomsterne ud, men det er vi ikke tilhængere af her i huset, så vi gemte den. Vi ompottede den ikke og den fik sådan set bare lov til at stå og passe sig selv. Pludseligt i foråret fik den lille plante travlt og blev større og større.
Den er selvfølgelig blevet ompottet nu, fordi vi synes det er lidt sjovt. Martin gik ind og læste om, at det ikke er muligt at få julestjernerne til at blomstre igen, fordi det kræver helt specifikke lysforhold og døgnrytme. Julestjerner skal altså have omkring 12-14 timers mørke i døgnet i en længere periode imens de danner de røde blade i toppen som er selve blomsten. Vi har haft vores til at stå i soveværelset, hvor gardinet er oppe i løbet af dagen, men nede om natten. Det har tilsyneladende været nok for denne plante og den har nu sat røde blade og er ved at lave de klassiske røde julestjerner vi kender. I år kommer den med fire blomster i alt og vi sparer de 80 kr en stor julestjerne normalt koster. Vi vil selvfølgelig se om vi kan holde liv i den og få den til at sætte blomster til julene fremover. Det er teknisk set et træ, så vi får se, hvor længe det kan være i en almindelig potte.
/ B
En ikke ambitiøs hyggelig fisketur
- Details
I går aftes besøgte vi min ældste storebror og familie på gården Engdal. Engdal er mit barndomshjem som min bror har overtaget for mere end 20 år siden. Engdal er et fantastisk sted med skov, sø og mose liggende lige ved ejendommen. Inden aftensmaden smuttede vi ned til søen og kastede lidt med fiskestænger. Det var en ganske kort ikke ambitiøs hurtig fisketur, hvor Arthur Emil sov i barnevognen ved søbredden, imens vi fiskede. Vi øver os i at komme ud og fiske selvom vi har en lille dreng på kun 5 måneder og målet er i sig selv nu, at vi bare skal have haft en hyggelig stund i naturen.
Martin havde taget sin fluestang med for at øve sig i at kaste med den. Det er en del år siden, at han sidst havde fiske med fluestang, så han ville bare træne lidt for sjov. Han startede dog med at fange en fin lille gedde og derefter en aborre. Jeg forsøgte mig først med en ????? (popper siger Martin den hedder) som skal ligne en dårlig/dødende fiske i vandoverfladen, men fik desværre ikke huk af den store gedde som jeg ellers ønskede. Derefter skiftede jeg til en lille spinner og i første kast fangede jeg en pæn størrelse aborre. Jeg fangede fire aborre i alt og det var helt perfekt!
Det var rigtig hyggeligt at være på en ikke ambitiøs fisketur, hvor der mest var fokus på stilheden og skønheden af naturen som vi stod der i den lune danske sommeraften med små byger drivende ind over os. Det kan varmt anbefales!
/ B